Nedtælling til selektiv nedrivning
Det har længe stået klart, at vi ikke kan blive ved med at bygge i samme tempo som i dag, uden at vi på sigt kommer til at mangle materialer og ressourcer.
Der er bred enighed om, at en bedre udnyttelse af ressourcerne i byggeriet er en afgørende faktor for at nå klimamålene. Alligevel går omstillingen langsomt.
Et af de centrale initiativer, der ofte dukker op som en mulig løsning, er selektiv nedrivning, Miljøstyrelsen har længe haft tanker om selektiv nedrivning, som et initiativ i strategien for cirkulær økonomi, og de har nu meldt, at de i løbet af 2023 forventer at indføre nationale krav om selektiv nedrivning.
Men er vi klar i branchen?
Selektiv nedrivning går i korthed ud på, at når bygninger nedrives, skal det ske som en omvendt byggeproces, hvor bygningerne demonteres og materialer tages ud til genbrug og genanvendelse. Selektiv nedrivning stiller skærpede krav til rensning (miljøsanering) og kildesortering af materialer fra nedrivning. En hidtidig typisk praksis, hvor huset nedrives, og materialerne herefter sorteres, vil ikke længere være lovlig.
I forslaget, som er fremlagt af Miljøstyrelsen indgår også krav om en miljø- og ressourceplan før opstarten, og at der tilknyttes en særligt uddannet miljø- og ressourcekoordinator til projektet. Det minder meget om, hvad der kendes fra arbejdsmiljøområdet med plan for sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljøkoordinator.
Videre rummer forslaget krav om, at de virksomheder, som udfører nedrivningsarbejdet, fremover skal være omfattet af en særlig virksomhedsordning, ligesom det kendes fra andre fagområder i byggebranchen.
Det er endnu ikke besluttet, hvem der vil blive omfattet af de nye krav. Meget tyder på at de kommer til at gælde for total nedrivning af byggerier på over 250 kvadratmeter.
Hvordan bliver vi klar?
Efter min opfattelse er der et stort potentiale i selektiv nedrivning, men jeg ser dog også en risiko for skuffelser og forsinkelser, hvis ikke alle aktører i branchen gør en indsats for at forberede og imødese nye udfordringer og nye opgaver. Her vil jeg pege på tre centrale punkter:
1. Tænk arbejdsmiljøet med
Selektiv nedrivning vil introducere en række nye arbejdsgange, hvoraf mange vil være manuelle. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet fra start tænkes med i planlægningen af arbejdet. Det vil være nødvendigt at Arbejdstilsynet i god tid forbereder sig på selektiv nedrivning.
Det gælder ikke bare hos Arbejdstilsynets Call Center – det vil også være relevant at se på behovet for en instruks til de tilsynsførende og informere dem om de særlige situationer, som kan opstå. Det er også værd at overveje, om der bør udarbejdes en BFA-vejledning for selektiv nedrivning, så den kan være klar, når det for alvor går i gang.
2. Uddannelse er nødvendigt
Der kommer nye opgaver, som skal løses. Miljø- og ressourcekoordinatorerne kommer til at spille en vigtig rolle i det system. Vi må være parat til at sikre den rigtige uddannelse, når selektiv nedrivning bliver en realitet. Hvem der skal stå for uddannelserne, er dog endnu uafklaret.
Kommunerne får en ændret rolle, og det er vigtigt, at de er forberedt på dette, og at miljøsagsbehandlerne bliver informeret om disse opgaver og forventninger.
Det ligger i det nye forslag, at nedrivningsvirksomhederne og byggeherrer fremover skal tage et større ansvar for planlægning og opfølgning. Kommunerne skal følge op på, at dette sker.
3. Regler for genbrug skal være på plads
Det er forhåbningen, at selektiv nedrivning vil betyde flere genbrugte og genanvendelige materialer på markedet. Det er vigtigt, at der er klarhed om reglerne for genbrug.
Er der særlige dokumentationskrav, må materialerne indeholde bly og hvem bærer ansvaret?
Det blot nogle af de spørgsmål, som bør være afklaret fra starten. Bolig- og Planstyrelsen har en vigtig opgave i at afklare regler og sikre, at byggesagsbehandlerne er forberedt på det nye.
Klar til en verden i forandring
Forsinkelser og usikkerhed i de globale forsyningskæder og krigen i Ukraine har på relativt kort tid ændret dagsordener og vilkår i branchen. I dag kender alle til, at det kan være svært at skaffe materialer til planlagt byggeri, og at priserne på de materialer, der er til at skaffe, stiger voldsomt.
Det er formentlig blot en forsmag på, hvad vi kan forvente os i fremtiden.
Muligheden ligger i tilpasning, men det bliver ikke uden udfordringer at tænke i en omvendt byggeproces og ændre processer, vaner, planlægning og opfølgning, som vi kender i dag.
Selektiv nedrivning kan blive et lovkrav i 2023, og der er mange gode grunde til allerede nu at sætte turbo på forberedelserne for at være klar.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk
