Massiv solcelleudbygning kræver bedre rammer for tagmonterede anlæg

Ifølge Energinets kapacitetskort er der per 1. april installeret knap 1800 MW solceller i Danmark. Dette svarer til næsten en fordobling af kapaciteten på blot 4 år siden 1. april 2018. Mens der i 2020 stadigvæk var en lige fordeling mellem markanlæg og mindre tagbaserede solcelleanlæg på bygninger, er balancen nu ved at tippe, hvor store markanlæg stormer frem i det danske landskab. 

Dette skyldes til dels faldende omkostninger og en vis åbenhed i mange kommuner over for de store solceller på landjorden.

At udbygningen med solceller går stærkt er i selv positiv i en tid hvor den ene (energi)krise jagter den anden, og hvor Danmark og verden skal løbe stærkt for at nå klimamålene.

På den anden side drukner nogle kommuner nærmest i ansøgninger fra udviklere til store projekter, mens utilfredsheden blandt naboer til solceller vokser mange steder i landet. Dette er et tegn på, at vi mangler en sammenhængende national strategi for solcelleudbygningen. 

At den samlede vindmølle- og solcellekapacitet skal firedobles inden 2030 understreger kun nødvendigheden af en sådan strategi, som er koordineret med kommunerne. 

Der skal speedes op på den rigtige måde

De fleste kan efterhånden se nødvendigheden i at speede VE udbygningen op, men dette må ikke ske på bekostning af de (lokale) demokratiske processer – ellers kan udbygningen give bagslag i lokalområderne og føre til modstand mod den grønne omstilling generelt. 

Derfor skal der speedes op på den ”rigtige måde” for ikke at risikere den modsatte effekt: en opbremsning af VE udbygningen. Faktisk er en kommende massiv VE udbygning en stor chance for at få aktiveret og inddraget lokalområderne og gøre den grønne omstilling til en bred, fælles bevægelse. 

Sker dette, kan den grønne omstilling for alvor tage fart.

Men hvor mange solceller har vi egentlig behov for i et energisystem uden fossile brændsler? I Energistyrelsens seneste Klimafremskrivning anslås det, at kapaciteten cirka skal være 10000 MW i 2030 for at nå 70%-målsætningen.

Kigger man alene på udbygningen i 2021-2022, lå denne på 400 MW. Den samme udbygningstakt vil give os samlet 3200 MW i nye solceller frem til 2030: lægger man dette sammen med de ovennævnte 1800 MW, får vi 5000 MW. 

Den foreslåede firedobling fra regeringen vil ”kun” give os 7200 MW i alt i 2030 – underskuddet kunne dog eventuelt opvejes af en tilsvarende større udbygning med vind. Men også for vindmøller gælder nogle af de samme planlægnings- og arealmæssige udfordringer som for solceller.

Meget tyder dog på, at ansøgningerne til nye projekter langt overstiger det niveau, energisystemet som helhed kan klare, og at det dermed også kan udhule økonomien i disse anlæg, såfremt de bygges. 

Sponseret indhold

Maj knækker koden: Hun gør bæredygtighed til forretning

Efteruddannelse

Stiger solcellekapaciteten, så den dækker mere end 25-30% af elforsyningen, risikerer vi at spilde en del af strømmen. Når for eksempel. IDAs klimasvar også foreslår 10.000 MW, er det forbundet med et energisystem, hvor vi har et væsentligt højere el-forbrug end i dag.

Den nye, foreslåede tilgang peger i den forkerte retning

Hvor man i Energistyrelsens fremskrivning opererer med ”frozen policy” antagelser – altså med uændrede regulatoriske rammebetingelser – har regeringen allerede erkendt, at en firedobling af kapaciteten vil kræve en anden tilgang til planlægningen. 

Desværre peger den foreslåede nye tilgang i den helt forkerte retning: mindre lokal indflydelse og mere top-down styring i stedet for at fremme aktiv, bred og positiv folkelig involvering. 

Set i lyset af at nogle kommuner får langt flere ansøgninger, end de har behov for i forhold til deres ”kvote” af den fremtidige nationale solcellekapacitet, står vi som samfund nu i den dejlige situation hvor vi kan vælge blandt de projekter, som giver mest værdi lokalt og nationalt. 

Sponseret indhold

Boom i dansk medicinalindustri giver unikke udfordringer til de ingeniører, der bygger fabrikkerne

Medicin

Vi burde for eksempel via kommunerne kunne undersøge og bestemme, hvilke typer og størrelser solcelleprojekter vi egentlig gerne vil have – i stedet for i al hast at tvinge en række (store) solcelleprojekter igennem. 

Hvilke typer solcelleprojekter er der der brug for?

Dette kan betragtes ud fra flere forskellige vinkler. Det korte svar er, at vi har brug for en nogenlunde balanceret udbygning med både store anlæg og mindre/mellemstore tagbaserede/bygningsintegrerede solcelleanlæg.

Faktisk viste én af vores analyser i 2017, at potentialet på de største tage i landet er 2 gange større end Energistyrelsens 2030 fremskrivning. 

Hvorfor er vi stadigvæk ikke blevet bedre til at udnytte en større del af dette gigantiske potentiale? Det ville både bringe borgere, virksomheder og offentlige institutioner ind i klimakampen, og det ville bringe en del af solcellerne tættere på forbrugsstederne og dermed spare omkostninger til netforstærkninger. 

Derudover kan solceller understøtte brede  ”Energifællesskaber”, hvor foreninger, borgere og virksomheder kan gå sammen om at etablere intelligent, lokal energiinfrastruktur, som kan spille sammen med omstillingen i det større elsystem. 

Hovedargumentet for store markanlæg er økonomien: Det er forholdsvis billigt at sætte solceller op på marker. Og det er i et vist omfang også et godt argument. Især arealer med lav landbrugsmæssig- eller naturkvalitet er velegnede til store solceller, og arealerne kan derfor blive ”nyttige” i den grønne omstilling. 

Men her ligger også udfordringen: På privat grund bestemmer lodsejerne selv, hvad jorden skal bruges til – uanset jordens eller landskabets kvalitet. At mange lodsejere nu vælger (jordleje til) solceller er et tegn på, at vi som samfund har værdisat mange af vores arealer og landskaber forkert. 

Har vi en sammenhængende strategi for, hvordan det danske landskab og landbruget skal udvikle sig frem mod 2050? 

En strategi som også tager højde for igangværende og kommende fødevarekriser, en allerede voldsomt tiltagende biodiversitetskrise og selvfølgelig klimaforandringerne? 

Er det rimeligt at så mange landmænd og lodsejere kan se en bedre forretning i at ”dyrke strøm” end at dyrke fødevarer eller at pleje landskabet og naturen?

Derfor: Det kan godt være, at store solcelleanlæg privatøkonomisk er billige lige nu, men de bliver dyrere, hvis vi inddrager ovennævnte aspekter med potentielt mindre plads til markanlæg til følge.

Skønt vi har set store solcelleanlæg med en vis biodiversitet og grundvandssikring under sig, vil en skov eller eng alt andet lige give den samme grundvandssikring og betydelig mere biodiversitet og landskabelig kvalitet. 

Derfor: Forslag til nødvendige ændringer

Med udgangspunkt i ovenstående har vi derfor følgende forslag til nødvendige ændringer i rammebetingelserne og planlægningen på solcelleområdet:

1. Langsigtede rammer er nødvendige for solcelleudviklingen:
   • Lav en national solcellestrategi, opdatér den periodevis og fastsæt delmål. Strategien er baseret på nationale grænser for, hvor meget solcellestrøm energisystemet kan integrere, og samler op på, hvor og hvordan udbygningen kan foregå hensigtsmæssigt 
   • Skab ensartede markedsvilkår som giver mulighed for at bruge egenproduktion øjeblikkeligt, men ikke fremmer små solcelleanlæg på f.eks. parcelhuse. Elproduktion som ikke bruges sælges på elmarkedet til spotprisen
   • Undgå særregler for bestemte offentlige eller private aktører og motivér til lokalt medejerskab
2. Planlægnings, lovgivnings- og markedsforslag:
   • Genopliv og styrk den strategiske energiplanlægning i kommunerne: solceller og vindmøller skal indgå i en samlet plan i kommunerne
   • Sæt årlige udbygningsmål, som kommunerne melder ind til – eventuelt koordineret af regionerne
   • Skab planlægningsrammer for kommuner, som betyder at man periodevis skal lave en solcelleplan. Input kan komme fra national solcellestrategi og Energinet. (Find inspiration i vores rapport: www.energyplan.eu/PV)
   • Udvikl retningslinjer for arealanvendelsen for store solceller, som kommunerne kan tage afsæt i. Retningslinjerne skal laves med udgangspunkt i en samlet og langsigtet landskabsplan
   • Der kan f.eks. arbejdes med zonering: Rød, gul, grøn udarbejdet i kommunal solcelleplan med:
     • Rød - forbudt (landskab, landbrug, kultur og naturhensyn)
     • Gul - måske tilladt, vurderes af kommune, Energinet, distributionsselskab (evt. flere)
     • Grøn – tilladt
   • Kommunerne skal have friere rammer til at stille krav over for projektopstillere (i forhold til f.eks. placering, størrelse, landskab, ejerskab, lokalt afkast og økonomi osv.) 
3. VE-loven:
   • Afsæt ressourcer til kommunerne til en mere inddragende og demokratisk planlægning for VE anlæg 
   • Nytænk VE-Ordningerne således, at de styrker den aktive, lokale interesse og udbytte i VE-projekter – erstat disse med ordninger hvor følgende elementer indgår:
     • Naboejendomme til VE-projekter får tildelt ejerandele. Andelene er tilknyttet matriklen og kan ikke sælges til tredjepart
     • Den grønne pulje ændres til en almennyttig fond med repræsentanter fra lokalsamfundet i bestyrelsen for at styrke den lokale medbestemmelse over midlerne
     • VE-anlæggets byggetilladelse er betinget af en foregående forhandling med en lokal VE-forening som bredt repræsenterer lokalsamfundet. VE-foreningen får lov til at stille krav og udvikle forslag til projektets udformning og medejerskab.
     • Oprettelsen af VE-foreningen kan støttes via en VE-projektpulje (se forslag neden for)
   • Rammerne for solceller på store industri-, forenings- og offentlige tage (inkl. P-pladser) skal forbedres – de skal kunne konkurrere med markanlæg – eventuelt uden tilskudsordninger.
   • Lav en national VE-projektpulje (fordelt på kommuner) for landsbyer og lokalsamfund til forundersøgelser og opstart af samarbejde omkring lokale VE projekter
4. Elnettet
   • Undgå  husstandsbatterier, da de øger ubalancer ved at mindske forbrug om natten uden at mindske elnetbehov. Strømproduktion fra solceller bør sendes ud på elnettet
   • Analysér og anbefal hensigtsmæssige placeringer i eldistributionsnettet på forhånd, så vi udnytter eksisterende kapacitet mest mulig 
   • Lav omkostningsægte nettilslutningstariffer 
5. Bygningsreglement: 
   • Adskil elbehov og produktion 
   • Hold fast niveau for klimaskærm i 2015 bygningsreglementet (BR2015 )