Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klimatilpasning kræver fokus på vandet - både fra oven, fra siderne og fra neden

7. december 2021 kl. 05:55
Vejle oversvømmelse
Illustration: Vejle Kommune.
Klimatilpasningen af vores bygningsmasse kræver et enormt fokus på vandet, som potentielt truer 468.000 bygninger herhjemme, skriver Ulrik Hindsberger, centerchef i Teknologisk Institut, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvor langt er vi egentlig med at klimatilpasse vores samfund i Danmark? Og har vi fokus på de rette udfordringer både i forhold til, hvor vandet udfordrer os, og når det gælder vores bygninger - både dem, der allerede står, og de nye vi bygger? 

Alle prognoser viser, at vi får varmere vejr i Danmark i fremtiden. De stigende temperaturer medfører samtidig øgede vandudfordringer for danske byer, kyster og landområder i forhold til håndterering af både regnvand, havvand, grundvand og vandløb. 

For nylig diskuterede jeg klimatilpasning på en konference, hvor både kommuner – Middelfart og København - samt Parcelhusejerne Landsforening var repræsenteret. 

Selvom vi i Danmark har en køreplan for, hvordan vi skal klimatilpasse i forhold til skybrud, hvor kommuner og forsyninger er godt i gang med innovative anlægsprojekter mange steder - bl.a. omkring de større byer, så ser det lidt anderledes ud, når det gælder udfordringer med havvand, vandløb og grundvand. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er vi nemlig ikke ret langt, og noget af det, vi blandt andet talte om på konferencen, var, at der mangler en overordnet koordinering af aktiviteter, der går på tværs af kommune- og regionsgrænser, ligesom finansieringsmulighederne kan være både uklare og endda urimelige i nogle tilfælde. 

Som naturlig forlængelse heraf talte vi også om ansvaret – for hvem har ansvaret for at klimasikre vores bygninger; er det forsyningerne, kommunerne eller er det den enkelte bygningsejer? Det svar er heller ikke entydigt, men der er ingen tvivl om, at hvis der ikke bliver samarbejdet på tværs, så kommer vi ikke i mål. 

Vandet kommer ikke kun fra oven

Noget andet og mindst lige så vigtigt er, at det ikke kun er vandet fra skybrud, vi skal kunne håndtere. Vi har også set konsekvensen af kraftige stormfloder med stigende havvand og oplevet, hvordan stormfloderne kan påvirke andre kystområder end den jyske vestkyst, som er det område, der er bedst sikret mod stormfloder. Områderne omkring Roskilde Fjord er et af de steder, som har været hårdt ramt flere gange med store materielle og menneskelige omkostninger – hver gang. 

Den helt store udfordring kommer, når stormfloderne både bliver kraftigere på grund af ændrede vejrforhold og havvandet samtidig stiger de kommende mange år på grund af den globale opvamning. Selvom der er stor usikkerhed omkring, hvor meget havvandet vil stige, så ved vi, at selv mindre havvandsstigninger på under en meter vil få meget store konsekvenser for alle kystområder i Danmark. 

Læg så dertil det terrænnære grundvand, som udfordrer alt fra store infrastrukturprojekter til kloakprojekter, byudvikling og ikke mindst sommerhusområderne samt overbelastede vandløb, som giver anledning til en hel del panderynker hos involverede borgere, landmænd og virksomheder. 

Alt dette skal lægges oveni de udfordringer vi har med skybrud og andre kraftige nedbørshændelser, som vi allerede har set konsekvenserne af mange steder de seneste 10-12 år. 

Værd at klimatilpasse

Der er med andre ord nok at se til for alle, der arbejder med klimatilpasning i Danmark. Og der er rigeligt at arbejde med at sikre, da vi i Danmark har bundet meget store værdier i vores bygninger og infrastruktur - og flere af dem er ret udsatte. 

Nærmere bestemt har vi ca. 468.000 bygninger, som udgør en værdi på 205 milliarder kroner, som er i direkte fare ved de ekstreme vejrhændelser. 

Det nye vejr betyder også hurtigere nedbrydning og kortere levetid for vores bygninger, anlæg og veje, og derfor skal vi blive bedre til at tage højde for klimaforandringerne, når vi bygger nyt, og når vi renoverer. 

Og det er præcis noget af det, vi arbejder med på Teknologisk Institut, hvor vi - med udgangspunkt i data om regionale og lokale klimaforhold, ekspertviden om historiske og nye byggematerialer og byggeskikke, erfaring og data om klimasikring og klimatilpasning af byggekomponenter og konstruktioner - dagligt arbejder for at bidrage til at sikre Danmarks værdifulde, eksisterende og fremtidige bygnings- og anlægsmasse. 

Og med at skubbe på en omstilling af bygge- og anlægsbranchen så byggematerialer- og teknikker bliver mere robuste over for fremtidens klimaændringer. 

Build for Water-konference

Det er netop også nogle af de udfordringer, vi diskuterer på den igangværende Build for Water-konference, der slutter i dag, tirsdag, hvor jeg i mit oplæg blandt andet vil give en introduktion til, hvordan vi arbejder med både dataindsamling af byggeskader, nye byggematerialer- og teknikker samt klimatilpasning af bygninger, grønne områder og veje. 

For klimatilpasning kræver mere fokus og at vi arbejder med løsninger – og ikke kun løsninger på det vand, der kommer fra oven, hvor vi har haft størst fokus indtil nu. 

Det kræver udvikling, samarbejde, nye løsninger og ikke mindst økonomisk fokus, hvis vi skal sikre Danmark mod vandet der kommer – både ovenfra, fra siderne og nedenfra.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger