Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Har energimærket haft sin udløbsdato for offentlige bygningsejere?

24. november kl. 05:021
Jakob Nørby
Illustration: Jakob Nørby.

Alle offentlige bygninger over 250m² skal have et gyldigt energimærke, der skal fornyes hvert 10. år. Men hvorfor skal offentlige bygningsejere egentligt det? Energimærket siger nemlig intet om den energimæssige performance i den daglige drift. 

I stedet bør politikerne stille krav om, at de offentlige bygningsejere går forrest med et ledelsesmæssigt fokus på området. Det kunne for eksempel ske ved, at alle offentlige bygningsejere med et samlet bygningsareal over 100.000m2 skal have indført et aktivt energiledelsessystem.

I den netop overståede valgkamp så jeg flere eksempler på politiske løfter om at flytte den danske bygningsmasse i en mere grøn retning. 

Der er blandt andet fortalt en historie om, at 70 procent af de offentlige danske bygninger har et dårligt energimærke (D, E, F og G), og der derfor også er et stort potentiale for at forbedre energieffektiviteten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvordan kan man konkludere det, når nu energimærket ikke siger noget om bygningens aktuelle energiperformance? 

Jeg kan være nervøs for, at politikerne blindt vil kigge på at flytte bygningerne på energimærkningsskalaen, når man i de kommende år formentligt vil stille krav om at renovere tre procent af bygningsarealet per år.

I værste fald vil det føre til øget CO2-udledning gennem et unødigt materialeforbrug og manglende fokus på at forbedre energiperformance i bygningerne. Der findes desværre et utal af eksempler på, at en nyrenoveret, dårlig driftet bygning bruger markant mere energi end en ældre, godt driftet bygning. 

Lad os nu få fokus på at sikre den energirigtige drift.

Lad et ledelsesmæssigt energifokus erstatte krav om energimærkning

Hvis vi skal lykkedes med at sikre en energieffektiv, offentlig bygningsportefølje, skal vi stoppe med at stille krav om at forny energimærker for de offentlige bygninger over 250 m² hvert 10. år og i stedet have et løbende organisatorisk fokus på at forbedre energieffektiviteten og reducere energispild.

Et konkret forslag ville være at erstatte den nuværende obligatoriske energimærkning af offentlige bygninger med et krav om at implementere et energiledelsessystem, der både teknisk og organisatorisk er gearet til at sikre en løbende forbedring af energipræstationen. 

Et energiledelsessystem som, man kunne forestille sig, bliver evalueret af ekstern partner for at sikre vedvarende fokus på at udvikle systemet. Man kunne samtidig kigge på at tilpasse den nuværende ISO50001-norm til formålet. 

Den tilpassede version kunne med fordel fokusere på organisatoriske strukturer med faste rutiner til at forbedre energipræstationen, kompetenceudvikling, indhold af energi- og indeklimapolitik, overblik over energianvendelserne, overblik over mulige energibesparelser samt fokus på ansvarsfordeling i forhold til fremdrift og udvikling.

I forbindelse med energikrisen ser vi netop nu, hvad et ledelsesmæssigt fokus på energiforbruget kan flytte i den grønne omstilling af byggeriet. Tænk hvis det nuværende ledelsesmæssige fokus blev fulgt op af politiske visioner om at have de bedst driftede offentlige bygninger i verden.

Stop med at gøre tingene to gange, og slip de offentlige bygningsejere fri

Energimærkningen er et rigtigt fint værktøj til at kortlægge tilstanden af en bygnings eksisterende tekniske systemer og klimaskærm ud fra nogle standardforudsætninger. 

Energimærkeværktøjet giver rigtig god mening at anvende ved køb/salg af parcelhuse for at kunne vurdere energibehovet på en normaliseret skala. Derimod giver det ingen mening, at vi som samfund bliver ved med at poste ressourcer efter at energimærke offentlige bygninger, hvor outputtet er data, som organisationen ofte allerede ligger inde med i andre digitale systemer.

Slip de offentlige bygningsejere fri og lad dem selv bestemme, om energimærket er det rette værktøj for dem til at kortlægge bygningsmassen og potentialet for energiinvesteringer.

Jeg mener, at den obligatoriske energimærkning af offentlige bygninger har haft sin udløbsdato, og at i stedet vi bør fokusere på at udvikle den offentlige driftsorganisation til at håndtere fremtidens krav til energieffektivitet og energifleksibilitet i bygninger.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
28. november kl. 11:16

Tak Jacob, vi er mange kommunale bygningsejere der gennem mange år har slået på tromme for en ændring og mere værdiskabende tilgang til energimærkningen af kommunale bygninger. Det gik galt i starten af 00'erne da man ændrede energimærkningen til at kommunerne ikke selv måtte foretage mærkningen, hvilket ellers gav rigtig god mening da vi kunne koordinere indsatserne og tilstands vurdering for drift- vedligehold samt ombygnings behov med energibesparelser.

Vi har så senest gennem en rapport som DTU lavede for styrelsen kommet med en række anbefalinger, det er måske den du har læst? Her anbefalede vi bla at vi med fordel kunne implementere databaseret energiledelse og generere årlige dynamiske energimærker ud fra faktisk forbrug.