Det er ikke ligegyldigt, hvad der sker med byggeaffaldet

Danmark producerer 5.000.000 tons byggeaffald om året, næsten et ton pr. dansker. Hvert ton bør betragtes som en potentiel klimagevinst frem for besvær, der skal bortskaffes. For eksempel kan genbrug af træ give en klimagevinst på op til 600 kg CO2 pr. ton fremfor at bruge nyt materiale. Ligeledes er der store potentielle klimagevinster for for eksempel beton, mursten og gips, hvis materialerne kommer ind i et cirkulært kredsløb.

Forskellige innovative samarbejder – eksempelvis Næste, der bygger skure ud fra et cirkulært princip, Gentræ, der indsamler byggepladstræ, renser og sælger det til ny brug, og Upcycling Orangeri, der er et nyt cirkulært byggekoncept for orangerier – har vist os, at vi kan komme langt med cirkulær økonomi. Men for hovedparten af byggeriet er processerne ikke tilpasset behovet for at reducere klimabelastningen.

Hverdagen udfordrer ambitionerne

Visionen i Danmarks nye handlingsplan for cirkulær økonomi 2020-2032 er, at affaldskurven skal knækkes, og at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og for at det kan lykkes, skal der særligt fokus på cirkulær økonomi i byggeriet på grund af de store affaldsmængder.

Både byggebranchen og affaldsbranchen har meldt ambitiøse mål ud i regeringens klimapartnerskaber. I 2030 skal Danmark være verdens førende cirkulære økonomi, der viser vejen til klimaneutralitet i 2050. På affaldsområdet er visionen, at 90 procent af alt affald skal genanvendes i 2030.

Det kræver nytænkning – især i byggebranchen, som producerer cirka 40 procent af Danmarks affald.

Materialerester under vejen er ikke genanvendelse

Den grønne omstilling har skabt nye begreber som eksempelvis klimavenlig asfalt og bæredygtig beton. Men det er stadig uklart, hvad der rent faktisk udgør en egentlig gevinst for klimaet.

Genbrug, dvs. når produkter bruges igen til samme formål, er klart det bedste, men i praksis er det meget vanskeligt for de fleste byggematerialer på grund af krav til dokumentation. Genanvendelse, hvor affaldsmaterialer forarbejdes til nye materialer, er den næstbedste løsning. I dag er det kun en marginal del af vores byggeaffald, som bliver genbrugt – og hvad angår genanvendelse er det ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik kun 36 procent.

I mange tilfælde bruges de gamle materialer i stedet for til den oftest tredjebedste løsning, nemlig anden endelig materialenyttiggørelse, hvor knust byggeaffald erstatter andre råstoffer, der ellers ville blive anvendt til at opfylde samme funktion. Men herved tages byggeaffaldet i praksis ud af det cirkulære kredsløb, for eksempel når endestationen for knust beton er at blive anvendt til anlæg af nye veje.

Brug for troværdige nøgletal for reelle klimavalg

Styrket samarbejde mellem bygherrer, entreprenører, nedrivningsfirmaer, affaldsbranchen og materialeproducenter er helt nødvendigt for at rykke på dette billede. I de projekter, hvor det lykkes at skabe cirkulær økonomi, går man netop på tværs af værdikæden. Det kræver et fælles sprog, så affald kan bruges optimalt, og her er også CO2-nøgletal et vigtigt redskab, der bør inkluderes i planlægningen.

Det kan for eksempel være at skabe en fælles bevidsthed om den potentielle klimagevinst på gipsaffald. Når gips genanvendes til at producere ny gips, spares der op til 86 kilo CO2 pr. ton gips i forhold til at bruge ny gips.

Omvendt ender gipsen rent faktisk med at belaste klimaet, når den blot nyttiggøres og eksempelvis ender sin skæbne som et afdækningslag på et slaggebjerg i Tyskland.

Det er troværdige nøgletal, som disse – eller reelle livscyklusvurderinger af affaldsbehandling i hvert projekt ­– der er nødvendige, for at man kan træffe valg, der reelt er en klimafordel ­– og ikke bare lyder som én.