Den brandfarlige kløft mellem virksomheders drift og udvikling

Det er hverken, fordi det er selvsagt eller lovbaseret, at brandsikkerhed bør være den øverste prioritet for en velfungerende drift. For de fleste virksomheder vil selv en lille brand i bygningen oftest få store konsekvenser for en smidig produktion.

Fra antændelse kan der gå så lidt som fire minutter, inden en brand udvikler sig til en overtænding, der ikke er mulig at slukke med normalt håndslukningsudstyr. I stigende grad har elektronik og møbler fyldt med syntetiske materialer øget brandrisikoen til en sådan grad, at en brand udvikler sig 5-10 gange hurtigere end i 1950’erne[1].  Modernisering har altså en afgørende rolle for brandsikkerheden på nutidens arbejdspladser og virksomhedsbygninger.

Næsten 14% af alle brandårsager har med el-drift at gøre – en stigning på 7,81% i løbet af blot det seneste år[2]. Brandskader resulterer heldigvis kun i sjældne tilfælde i personskader eller dødsfald, men i stigende grad rammer de virksomhederne hårdt på økonomien. Erstatninger for det, der betegnes som 'millionbrande', dvs. brande, der forårsager værditab til millionbeløb, i erhvervsbygninger i 2019, svarede til næsten 800 mio. kroner[3]. De kæmpemæssige værditab kan betyde, at når brandsikkerhed og forebyggelse endelig kommer i fokus, er det for sent.

Men hvad er oftest skyld i at brande starter, og hvor skal virksomheden zoome ind for at sikre sig på bedste vis? Der skelnes mellem to sider af forebyggelse. Den ene baseres på udstyr og den anden på mennesker.

Adfærd vs. Teknik

Er det en virksomheds tekniske elementer eller medarbejdernes adfærd, der er afgørende for et brandsikkert miljø? Disse to sider kalder vi den tekniske og den taktiske del af forebyggelse. Den taktiske brandforebyggelse handler om at gøre personer i virksomheden (og dermed også i personernes private liv) bevidst om brandforebyggelse i dagligdagen, sådan at risikoen for at brande opstår formindskes mest muligt.

Den tekniske brandforebyggelse kan opdeles i aktive og passive brandværnsforanstaltninger. De passive er dem der er bygget ind i vægge og etageadskillelse, til at forhindre at brand opstår. De aktive er installerede anlæg, der aktiveres når det brænder.

Når en bygning opføres og indrettes til sit formål, er der i byggelovgivningen indeholdt mange regler om brandforebyggelse. Bygningens etageadskillelser og vægge er ofte underlagt krav om en bestemt brandmodstandsevne. Disse passive brandværnsforanstaltninger er vigtige for at begrænse udbredelsen af en brand. Ud over passive brandværnsforanstaltninger, kan bygningen også være forsynet med aktive brandværnsforanstaltninger i form af brandalarmeringsanlæg, brandventilationsanlæg, sprinkleranlæg m.m. De aktive brandværnsforanstaltninger kan kun forventes at være effektive, hvis de vedligeholdes og afprøves jævnligt. Og her kommer den taktiske forebyggelse i spil.

Den tekniske forebyggelse er afgørende i det øjeblik branden er i gang, men taktisk adfærd kan betyde at branden ikke spredes. Et eksempel på manglende taktisk forebyggelse som vi ofte ser, er medarbejdere der løber ud af bygningen og lader branddøren stå åben, eller ligefrem sætter noget i klemme. Taktisk forebyggelse, som er tænkt ind i både bygningsdrift og arbejdskultur, kan decideret forhindre at en brand opstår.

Tekniske løsninger, som automatiske brandalarmerings-anlæg, er altså mest nyttige, hvis der medfølger en arbejdskultur, der kender og følger evakueringsprocedurerne. Samtidig er taktiske kulturændringer ikke meget værd, hvis ikke der medfølger teknisk udstyr, der kan forebygge, alarmere eller bekæmpe brand, hvis den opstår. Men forebyggelse kommer før beredskab, og den starter i driften.

Den sårbare bro mellem leverandør og driftsansvarlig

Teknologi og et højt strømforbrug kan mange virksomheder genkende som både en del af driftshverdagen og en stor bid af budgettet. Flere serverrum, flere kabelføringer, flere elskabe. Når bygninger opgraderes, gør forebyggelse så egentlig en forskel i overgangen fra renovering til drift?   

Kortslutningsbrande for eksempel, kan ikke kun håndteres med tekniske brandsikkerhedsløsninger. Særligt ikke når elinstallationer opgraderes og udskiftes. Her skal forebyggelse i høj grad tænkes ind i den driftsansvarliges adfærd. Hvis ikke strømforsyning både gennemgås og dokumenteres sammen med leverandøren, så går fejl og mangler ofte ubemærket hen. Er der løse kobbertråde eller ledninger, der kan føre til kortslutninger, er det umuligt for en driftsansvarlig at vide, hvis ikke de er opdaget under en gennemgang ved overlevering til drift.   

Installation af nye kabelføringer og el-skabe er også en sårbarhed for en brandsikret drift. Til disse installationer skal der ofte bores huller og nye veje gennem væggene, og hvis ikke de lukkes ordentligt igen, så stiger brandrisikoen betydelig. Dette ser Hovedstadens Beredskab ofte efter et udkald, når de finder røgspredning der er startet inde fra væggene. Var hullerne forseglet, ville branden ikke være spredt så hurtigt og bredt gennem en bygning. Hvordan opdager den driftsansvarlige eller tekniske servicechef, at el-installatøren har glemt at lukke hullerne bag væggen, og øget brandspredningsrisikoen til det dobbelte? Nogle virksomheder vælger ofte de billigste konstruktionsløsninger og opdager ikke den efterladte potentielle brandfare, inden det hele er overgået til drift.

Skadeniveauet afgøres ofte af, hvor godt taktisk og teknisk forebyggelse er tænkt sammen af bygherren og den driftsansvarlige. Virksomheden har altså brug for at sammentænke en taktisk og teknisk forebyggelsesstrategi, så branden slet ikke opstår, og spredning og skaderne minimeres, hvis ulykken alligevel sker. Men hvem er i sidste ende ansvarlig?

Forebyggelse som fundament for drift

Når Hovedstadens Beredskab kommer på brandsyn, bliver virksomhedens forebyggelsesevner sat på prøve. »Et brandsyn skal ved rådgivning, information og motivation medvirke til at forebygge eller formindske faren for brand« (§ 1 i bekendtgørelse om brandsyn). Det er både i virksomhedens og Hovedstadens Beredskabs interesse, at besøget ender i mere end blot at undgå påbud og forbud. Alle virksomheder er forskellige, og har forskellige driftsrutiner og bygninger, men de grundlæggende anbefalinger til teknisk og taktisk forebyggelse er:

• Beredskabsplan – anskaf en beredskabsplan, der fortæller dig lige præcis hvad der skal ske før, under og efter en brand
• Flugtveje – fjern møbler, cykler, emballage og andet der står i flugtveje.
• Kontrol af brandtekniske installationer – sørg for at skiltning, varsling- og alarmeringsanlæg er placeret synligt for alle og virker.
• Brand- og evakueringsinstruks – nye medarbejdere og personale bør mindst én gang om året gennemgå dem, eventuel kombineret med en øvelse.
• Selvlukkende branddøre – alle medarbejdere skal vide, at branddøre aldrig må være kilet åbne.
• Instruktion af personale og brugere af bygningen – så alle kender brandsikkerheden og brugen af brandslukningsudstyr.
• Roller og ansvar – alle medarbejdere skal kende deres rolle i forbindelse med en evakuering.

Hvis den driftsansvarlige skal kunne være sparringspartner for egen virksomhed, om forebyggelse i hverdagen og på sigt, anbefaler vi 3½-timers-kurset »Driftsansvarlig brand«. Kurset holdes jævnligt, og giver den driftsansvarlige brugbar og nødvendig viden til både at opfylde lovkrav og forskrifter, og på den måde bedre mulighed for at tænke strategisk forebyggelse ind i driften.  

SÅDAN TILTRÆKER DU IT-TALENTER TIL INDUSTRIEN

Forebyggelse er ikke en selvfølge, men handler om at komme foran de forhold, der ellers ville kunne forårsage mulige hændelser, både de sjældne ulykker og hverdagens vedligehold. Uddannelse er nøglen til at komme på forkant – en forkant der kan sikre en brandfri, uafbrudt og succesfuld drift.

[1] https://www.rockfon.dk/om-os/vores-tankegang/indendors-sundhed-sikkerhed-og-trivsel/hvad-sker-der-ved-en-brand/

[2] Hovedstadens Beredskabs Udryknings Rapporterings System

[3] Forsikring & Pension rapport: Brandstatistik og brande i 2020