Finn Langgaard

Rapport: Store plastforbrugende virksomheder svigter bæredygtighedsmål

Plast er svært: Er forbruget totalt eller begrænset til de omtalte virksomheder? Corona-pandemien har uden tvivl øget det globale plastforbrug med meget store mængder til engangsdragter, masker og handsker, samt til prøvesæt og meget andet.

Og så førte pandemien til langt mere hjemmetid, mindre mulighed for adspredelser og derfor også til betydeligt øget forbrug af nydelsesmidler - i høj grad i form af slik og kager, som jo er emballeret i plast.

Mars og andre firmaer som sælger søde sager kan vel ikke lastes for større plastforbrug, hvis det relativt ikke ændrer sig i forhold til salget - eller?

Der kan dog ske betydelige forbedringer rigtig mange steder. Mindre forurening af plastemballagerne med klistermærker, trykfarver, sammensætning med andre materialer eller af flere plasttyper. Hver eneste emballage bør overvejes - og det samme bør ske med omgangen med varerne i forhold til mærkning.

Etiketter / mærker af papir, som er dækket med en tynd plastfilm, betyder at det bliver ekstra vanskeligt at rense plasten for andre materialer - og dermed at genanvende den. Og en genanvendelsesegnet emballage kan hurtigt blive forringet i butikkerne via påklistring af flere mærker med forskellig lim, overflade mv.

Plast til genanvendelse er ikke kun svært - det er meget svært!

10. november kl. 11:27
Klimarådet: Der er behov for »håndfaste virkemidler« i affaldssektoren

Første bemærkning: Det egentlige problem med import af affald til brug som energikilde er, at brugen belaster det danske klimaregnskab. At brænde affald skader ikke mere end at deponere det - blot går udledningen lidt hurtigere.

Så det vigtige bør være, at der arbejdes på at opgøre udledningerne på en anden måde.

Forslag: Hver deponeret ton organisk affald beregnes som klimabelastende i deponilandet. Derfor vil eksport af affaldet gavne dette lands klimaregnskab. Den beregnede klimabelastning ved deponering bør følge affaldet til det land, hvor det bliver behandlet, så der her både bliver en klimabelastning i form af CO2 via udnyttelsen og en besparelse svarende til den mindre belastning, som eksporten giver i produktionslandet. På den måde vil importlandets klimabelastning fra importen stort set gå i nul.

Anden bemærkning: Concito betegner afbrænding af plast som betænkeligt, fordi det har fossil oprindelse. Men hvordan kan man så hensigtsmæssigt behandle plast, som IKKE kan genanvendes? I de retningslinjer som husholdningerne har fået om sortering, er der en lang række plastprodukter, som ikke skal udsorteres som plast - fordi de angiveligt ikke kan genanvendes: Skumplast, plast belagt med metallag (kaffeposer, chipsposer oma.), emner af melamin, nylon, fiberforstærket plast mv. Disse emner skal altså sorteres som restaffald, som energiudnyttes, hvilket vel er absolut hensigtsmæssigt. Så længe sådanne produkter fremstilles og anvendes, er der vel ingen anden hensigtsmæssig måde at udnytte dem på?

Altså må det rent faktisk være forkert at betragte energiudnyttelse negativt. I det mindste for alle andre end politikere. Tager jeg fejl, vil jeg gerne korrigeres, tak.

Den rigtige vej at gå synes klart at være øget brug af (ikke genanvendeligt) affald til energiformål - og naturligvis med opsamling af den herfra udledte CO2, som kan omdannes til andre nyttige stoffer inden brug og udledning til atmosfæren. Vi undgår jo ikke at udlede CO2, men ved at udnytte stoffet 2, 3 eller flere gange, vil vi begrænse udledningen ganske betydeligt - og det er jo der, vi skal hen.

10. november kl. 11:11
Affaldshåndtering og forsyning er kritisk infrastruktur

Det har i en årrække være politisk selvmord at tale om fortsat affaldsforbrænding, men vi har her en energikilde, som er nærmest uudtømmelig i en meget lang fremtid.

I stedet for at lukke anlæg, skal alle de eksisterende opgraderes med nyeste teknik til optimal røggasrensning og maksimalt energiudbytte i form af både el og varme.

Også selv om vi evt. skal deltage i betalingen for at skaffe tilstrækkeligt affald, vil det være en god forrentning, da alternativet er at skulle købe brændsler i form af flis, piller eller andet brændbart.

Det vil tillige have en stærk positiv effekt at fjerne organisk affald fra deponier, hvor det med tiden vil omsættes anaerobt til metan og sive direkte ud i atmosfæren.

Hvorfor er det så svært at forstå? Hvad er det, som får nogen til at blive så idealistiske, at de ikke kan se fordelene. Brug dog hovedet og erkend, at I har taget fejl - at det rent faktisk også er den helt rigtige løsning, hvis man bruger hjertet!

Husk, at vi under alle omstændigheder har brug for en grundlast, der kan trækkes på, når sol og vind ikke kan sikre os den nødvendige energi. Affaldsforbrændingsanlæggene vil næppe kunne udfylde dette behov helt, men måske en betydeligt større del, end i dag. Det må da være bedre at bruge mere affald end at skulle bruge kul, olie eller gas, som er alternativerne.

Vores tidligere forventninger om, at 'bare' at kunne supplere med vandkraft og A-kraft fra Sverige, Tyskland og Norge, har jo vist sig som en noget usikker mulighed. Og det bliver ikke bedre, når disse lade også får behov for betydeligt mere elektricitet. Vi er jo ikke de eneste, som går over til varmepumper og elbiler!

4. november kl. 18:04
Nyt intelligent varmepumpesystem giver kraftig energibesparelse (GridTech)

Det lyder spændende. Hvor mange faktorer kan systemet indregne? Der er jo både el-pris, distributionspris, temperatur i lagertank, egen produktion af el fra solceller, egen produktion af varme fra solfangere, batteri til lagring af el og måske endda flere faktorer. Selv med en årlig besparelse på 10 % kan et sådant system være interessant. Af hensyn til sikkerhed bør det næppe være koblet op på en central styring, men skal kunne opdateres på en enkel måde.

27. oktober kl. 13:46
Sjællandsk forsyning sporede PFAS til affaldsdeponi

Har vi ikke for nylig fået oplyst, at PFAS netop IKKE nedbrydes i almindelig affaldsforbrænding, men kræver betydeligt højere temperaturer. Der var jo konstateret meget høje PFAS værdier i jorden netop rundt om de eksisterende forbrændingsanlæg, som man altså kan konstatere hverken destruerer PFAS (i tilstrækkeligt omfang) eller fanger disse stoffer i røggasrensningen. Er man begyndt at måle på slaggen og røggasrensningsprodukterne?

Når der i deponiernes perkolat er høje værdier af PFAS tyder det på, at stoffet over tid udskilles fra de produkter, hvor det oprindeligt er anvendt og derfor ender i perkolatet.

Det er meget spændende at høre, hvordan man nu vil rense perkolatet for PFAS, for det vil med stor sandsynlighed blive nødvendigt rigtig mange steder i landet.

Hvordan undgår vi så fremover at få udledt PFAS til naturen? Stofferne bruges jo stadig, og vil sandsynligvis kunne findes i hver eneste husholdning i landet fordelt i en lang række produkter. Vi er da nødt til at finde kilderne - og få afklaret, hvordan vi skal behandle dem såvel i daglig brug, som når de bliver til affald.

Så vidt jeg husker var der også for høje værdier af stofferne i afløbsvandet fra renserier. Så vil det også være i vores husspildevand, der jo bl.a. kommer fra vaskemaskiner - i små mængder fra den enkelte husstand, men samlet set så meget, at alle rensningsanlæg i et eller andet omfang må have problemer med såvel det rensede spildevand som med slammet, der måske ikke kan spredes på landbrugsjord og derfor skal brændes - måske oven i købet på særlige anlæg, hvor temperaturerne er høje nok til at destruere stofferne.

DDT har været forbudt i mange år findes stadig i naturen. PFAS er vi ikke engang i nærheden af at få udfaset brugen af. Og vi ved reelt set ikke engang, hvordan vi skal gøre noget ved problemet. Så kan man vel med god ret kalde denne gruppe for "evighedskemikalier".

27. oktober kl. 10:30
Energikrise presser plastgenanvender: »Den grønne omstilling har fået et hak«

Jeg ville umiddelbart tro, at industriaffald er relativt rene produkter, der er enkle at genanvende, så jeg formoder, at den begrænsede genanvendelse først og fremmest rammer blandet, brugt plast til genanvendelse. Hvis jeg tager fejl, vil det være rart med en afklaring, tak.

25. oktober kl. 20:44
Sommerstafet #4: Et tiltrængt opgør med emballager er på vej

En lille opfølgning: Det er altså ikke emballagens skyld, at den ender i havnen - det ansvar hviler på den person, som smider sit affald fra sig - og altså ikke kan vente til mødet med en affaldsbeholder / papirkurv.

25. oktober kl. 11:38
Vi skal have tekstilaffaldet op i affaldspyramiden

Det er lidt synd, at der i dette afsnit er brugt et meningsforstyrrende ord: "Formålet med indsamlingen af tekstilaffald er at ‘hive’ tekstilaffald op i affaldspyramiden, så det i stedet kan genanvendes - ikke at genbrugelige tekstiler bliver ”hevet ned” til genanvendelse."

Meningen er klart, at tekstilaffaldet skal genbruges.

Om der reelt er mening i at genanvende det ikke-genbrugelige tekstilaffald vil i mange år være et åbent spørgsmål - som det er med plast. Er det reelt pengene værd - og kunne de høje udgifter ved denne genanvendelse have været brugt bedre på andre områder.

Som det ser ud pt., drejer det sig alene om at få en marginalt højere genanvendelsesprocent i statistikkerne, så vi ikke ligner et taberland i affaldssammenhæng. Hvilket vi absolut ikke er.

25. oktober kl. 11:33
Ny metode kan genindvinde metaller fra elektronikskrot ved rumtemperatur

At der indsamles for lille en andel af elektronikaffaldet i Danmark kan godt diskuteres. Konklusionen er, at en for lille indsamlet andel giver færre materialer til genanvendelse, men det er næppe sandsynligt - resultatet er blot færre materialer i DANMARK.

Rigtig mange elektriske og elektroniske produkter, som i Danmark betragtes som udtjente og derfor kassable, eksporteres til andre lande, hvor de repareres til fortsat brug. De bliver altså levetidsforlængede og bidrager derfor til en større levestandard for folk, som ikke har råd til nye produkter.

Den fortsatte brug medfører naturligvis større el-forbrug end nye apparater ville gøre, men betyder samtidig mindre produktion af nye apparater - og altså mindre træk på de ressourcer, der medgår til en sådan produktion.

Når de enkelte apparater så endelig kasseres, sker det i lande, hvor værdien af de indeholdte materialer er relativt meget højere end i Danmark - og derfor også med stor sandsynlighed bliver genanvendt.

Konklusionen er, at der ikke rigtigt er noget problem i vores 'alt for små' indsamlede mængder. Kun hvis de havner på deponi, er det problematisk, men jeg er overbevist om, at det kun kan være yderst små mængder, der får en sådan skæbne.

13. oktober kl. 11:45
Kommuner sender mad- og drikkekartoner til genanvendelse i blinde

Der er stor forskel på, hvor meget ild, der er i 'platformen'. Nogle materialer giver rigtig god gevinst ved genanvendelse - andre absolut ikke.

Men Folketingets ønske om, at Danmark skal have bedre tal i statistikerne over andelen af genanvendte materialer får i det mindste et løft, når vi sender materialer over grænsen til sortering og videre behandling. Det er nemlig fuldstændig lige meget, hvilken behandlingsform det ender med, så bliver HELE mængden indregnet positivt - altså som genanvendt.

Når man regner CO2 besparelse bliver der kun regnet på forholdene EFTER indsamling og levering til behandlingsanlægget - altså CO2 besparelsen ved at genanvende de totale, indsamlede mængder. Der bliver ikke på nogen måde vurderet på CO2 forbruget til etablering og drift af ordningerne. Hele forbruget fra husstand til behandlingsanlæg bliver altså holdt ude af beregningerne. Så vi ved rent faktisk ikke om de etablerede ordninger vejer positivt eller negativt i klimaregnskabet. Til gengæld ved vi, hvor tungt de vejer rent økonomisk. Det er enorme summer vi på nationalt plan bruger på at indsamle affald med yderst tvivlsom genanvendelsesgevinst.

I forhold til ressourcemanglen bliver en række forhold voldsomt overdrevet. Der skal naturligvis fokuseres på fossile stoffer, men træfibre til papir og pap vil der formentlig være nok af i meget lang fremtid. Der bliver mere skov og større anvendelse af træ til mange formål, men det følger efter en meget lang årrække, hvor der er opsparet meget store mængder træ i skovene, fordi vi har - primært i byggeriet - er gået over til andre materialer, som gips, stål, plast og beton. Dertil kommer, at hele verden er blevet enormt fokuseret på genanvendelse af træfibre via udsortering af papir og pap til genanvendelse. I de seneste år har anvendelsen af brugt træ til spånplader også begrænset behovet for virgint træ, så skovbruget er reelt et erhverv med stor produktion (og opsparing af CO2), men med en alt for lille afsætning.

Men prisen er ikke ligegyldig. Borgernes penge kan kun bruges én gang, så de skal bruges, hvor de giver størst udbytte i forhold til vor tids største problem, som vi vel kan blive enige om er klimaet. Desværre er dette forhold ualmindeligt ringe belyst.

13. oktober kl. 11:31
Disse brancher er oversete kilder til PFAS-forurening (WaterTech)

Sådan får man effektivt spredt stofferne! Men er der fokuseret på de næste led? Fra renserierne går spildevandet videre til renseanlæg og derfra til recipienten - altså åer, søer og badevand.

Bilplejemidler bruges mange steder - de anbefales f.eks. også til alu-vinduer.

Og hvordan ser det ud, hvor elektronikken skrottes - og de genanvendelige materialer oparbejdes til fortsat brug?

PFAS vil formentlig vise sig værre end DDT, PCB og de tilsvarende tungtnedbrydelige stoffer med alarmerende konsekvenser for både mennesker, flora og fauna generelt.

Gad vist, hvor mange af sådanne stoffer, som vi endnu ikke har været opmærksomme på? Og hvor mange der lige nu er under udvikling i laboratorierne til at løse problemer i de stadig mere avancerede produkter, som vi i morgen ikke kan undvære.

4. oktober kl. 16:54
Ugens skrald: Evighedskemikalier fundet på affaldsdeponi

At udlevere gratis kompost til borgerne er reelt en overskudsforretning. forstået således, at det formentlig vil koste penge, hvis ikke borgerne helt gratis afhenter komposten fra udleveringsstederne. Alternativet vil formentlig være afsætning til landbruget, hvilket bestemt ikke er gratis. Vi skal jo huske, at haveaffald til kompostering produceres løbende hele året - og skal behandles løbende. Afsætningen sker dog typisk i to korte perioder - primært om foråret til haveejerne og noget om efteråret. Skal der bortskaffes haveaffald løbende, skal der laves aftaler herom. Der skal afsættes areal til at modtage og opbevare mængderne til det bliver muligt at sprede det. Og der er vist langt mellem de landmænd, der henter selv eller modtager gratis.

De mange regler om, at kommunerne ikke selv må sortere og behandle affald, skyldes jo at erhvervslivet føler, at de går glip af en indtægt ved denne aktivitet. Kommunernes begrundelse for at igangsætte sådanne tiltag er enten økonomi (det bliver billigere for borgerne) eller manglende afsætningsmuligheder. Haveaffald til kompostering vil oplagt være en aktivitet, som ligger i forbindelse med anden affaldsmodtagelse - ved en genbrugsplads eller et deponeringsanlæg. De er jo kommunalt ejede og drevne, så skal denne affaldsfraktion behandles et andet sted, vil der blive store udgifter til transport til de relativt få anlæg, som modtage og behandler den.

Resultatet vil blive endnu større udgifter for borgerne, men det er måske også det som Folketinget dybest set ønsker sig. Prisen for øget privatisering og konkurrence kan dog blive en væsentlig merudgift - og i mange tilfælde en bremse på udviklingen.

De private starter jo ikke aktiviteter, hvor der ikke kan ses et marked. Derfor ser vi, at adskillige kommunale projekter bliver privatiseret, når først de (måske) langt om længe viser sig fordelagtige. Er det rimeligt eller fornuftigt? Det er måske nok en diskussion værd - herunder også hvilken kompensation, som de aktive kommuner bør have for at afholde udgifterne til at løbe noget i gang.

30. september kl. 13:22
Eksperter kræver overset miljøbombe undersøgt

Det er ikke problemfrit at få fjernet PFAS fra forbrændingsanlæggene. Disse stoffer findes i en lang række hverdagsprodukter, som det ikke er helt ligetil at få styr på. Regntæt overtøj, fodtøj og iøvrigt sikkert i en lang række produkter, hvor vi ikke forventer at finde disse stoffer. Når PFAS spredes fra affaldsforbrændingsanlæg, skyldes det jo, at stofferne tilføres anlæggene - og det er næppe i form af industriaffald i større mængder, men fra almindelige husholdningers kasserede emner med indhold af disse stoffer. Så det haster med at få styr på, hvor de findes, så vi kan få dem sorteret ud.

Har i kassen med skoplejemidler netop fundet en tube med skocreme, der indeholder 'lanolin og flour' til at sikre, at skoene er vandtætte! Den er ganske vist ikke brugt i årevis, men nu skal den altså ud - som kemikalieaffald. Tilsvarende stoffer findes formentlig også i en spraydåse til imprægnering af overtøj! Den går samme vej.

19. september kl. 19:03
Ny LCA: Eftersortering udkonkurrerer kildesortering på 14 ud af 18 miljøparametre

Mangler der ikke noget? Når vi i vores husholdning udsorterer plast, vil en del af det genanvendelige havne i restaffaldet, fordi det indeholder betydelige andele af letfordærveligt affald. Det samme gælder (mælke)kartoner.

Restaffald indeholder også en hel del letfordærveligt og sundhedsskadeligt affald, som ved indsamling og komprimering uvægerligt vil forurene en del af det øvrige affald. Jeg tænker først og fremmest på bleer med indhold. En relativt stor del heraf er voksenbleer, der typisk bruges af personer, som er medicinerede i større eller mindre omfang. I glasindsamlingen ses jævnligt emballager, som ikke er tømt. De lægges formentligt oftere i restaffaldet, hvor de risikerer at blive knust og dermed sprede deres indhold til resten af affaldet. Vi taler her med rester af sild, rødbeder, pesto og meget andet. Ofte over dato, muggent eller bare ulækkert.

Hvor stor en del af det genanvendelige affald bliver forurenet af sådanne affaldstyper, så det reelt ikke bør sorteres ud til genanvendelse?

Jeg har meget svært ved at forestille mig større svineri end blandet affald. Blandet restaffald er kun en anelse bedre. I teorien er alt muligt, men i praksis? Man skal være opmærksom på, at et sortereanlæg, som man drømmer om på Fyn (og sikkert også mange andre steder) reelt kan risikere at være en spildt investering. Som 4S anlægget, Helsingør Biogasanlæg og sortereanlægget i Aarhus.

Har vi råd til at gentage sådanne fejltagelser?

13. september kl. 08:42
Svensk undersøgelse fandt PFAS i 22 ud af 27 forbrændingsanlæg

Det er længe siden, men vi har prøvet noget tilsvarende tidligere - med Dioxin. Først længe efter, at vi er stoppet med bruges af PFAS - eller hvad de mange flourstoffer nu kaldes som gruppe, kan vi forvente at undgå dem. Indtil da skal vi fange dem via røggasrensningen inden udledning, så selvfølgelig skal der forskes i muligheder for at kunne dette.

Og der skal findes målemetoder, så man løbende kan få overblik over, hvor meget der reelt er at fange. De mængder, der nu måles i jord omkring forbrændingsanlæggene er jo oparbejdet over rigtig mange år.

Der er jo flere metoder til at rense røggas, så vi skal vel også have undersøgt om der er forskel på effekten af disse.

Det er ikke væsentligt at vide, hvor stofferne findes efter behandling: Hvor stor en del er i hhv. slaggen, røggasrensningsproduktet og i den udledte røggas - og i hvilke udformninger dvs. med hvilken skadelig effekt.

Det ville også være rart at vide, om vi fortsat uden risiko kan bruge de effekter, hvor stofferne er brugt for at øge anvendeligheden. Vi taler primært om sko og beklædning, som er tæt på huden, men vel også om rigtig mange andre forbrugsting. Altså er der risiko ved brugen af disse stoffer allerede inden de ender i forbrændingsanlæggene, og der via processen frigives og udledes?

Det nytter nok ikke noget at gå i panik. Det kan vare adskillige år inden vi har styr på disse stoffer. Og hvornår kommer det næste menneskeskabte stof, som kan give ukendte skadevirkninger i miljøet?

Vi skal jo have noget at bekymre os om, men så længe vi stadig kan få levedygtigt afkom og middellevetiden ikke bliver kortere, så går det nok!

8. september kl. 10:20
Producentansvarsaftale på trapperne med bagatelgrænse på 8 tons

En bagatelgrænse på 8 tons vil med sikkerhed betyde, at en meget stor del af virksomhederne helt slipper for at deltage. mens de resterende så skal betale for dem også. Det sparer naturligvis administration af de mange små producenter og importører, men kan også give alt for store muligheder for at omgå reglerne via oprettelse af endnu flere virksomheder, som hver for sig sender mindre end 8 tons emballage på markedet hvert år.

Pantordningen for drikkevareemballager har stort set en nul-grænse.

Det er der vi skal hen, hvis de nye ordninger skal få en følelig effekt. ALLE skal være omfattet. Og hvis det så standser nogen, er der nok andre årsager også.

Opfordringen herfra: Gør det nu ordentligt og skab ikke mulighed for at omgå ordningerne.

6. september kl. 11:33
Producentansvar for emballager revses: »Hvor er ambitionsniveauet?«

Hvad er det egentlig, at producenterne skal betale? De kommunale indsamling af genanvendelige fraktioner er temmelig dyre. Vi producentansvaret betyde, at kommunerne kan sende regning på indkøb af materiel, afhentning af de aktuelle fraktioner, omlastning og levering til behandling til producentselskaberne?

Det vil være ægte producentansvar - og det vil give store nedslag i renovationsgebyrerne. At borgerne så må betale mere for varerne er ganske underordnet - nu har de jo en besparelse til at betale med.

Hvis det ender som for producentansvaret for elektronik, er der intet hentet for forbrugerne. Her har kommunerne jo beholdt stort set hele regningen, da udgifterne ligger i at modtage, opbevare og sikre varerne.

6. september kl. 11:26
Sommerstafet #4: Et tiltrængt opgør med emballager er på vej

Hvis en genbrugsløsning skal kunne fungere, skal samtlige virksomheder, der sælger 'to go' løsninger være forpligtet til at deltage. Altså at anvende de pantbelagte drikkeemballager opkræve pant for dem, at modtage og udbetale pant for returnerede emballager, rengøre disse og sende dem i cirkulation igen. Det er nok ikke umuligt, men en stor opgave, fordi der nødvendigvis må være en overordnet organisation, der står for standardisering, indkøb og distribution.

I praksis vil det utvivlsomt være sådan, at nogle virksomheder får mange flere ind end de sender ud - og modsat.

En del af emballagerne vil forsvinde i affaldet, men mange vil så blive samlet op af pantjægerne - og de skal så også modtages. Det nytter altså ikke, at den enkelte virksomhed afviser at modtage og udbetale pant.

Når vi taler drikkevareemballager (flasker af glas og metal samt dåser) står bryggerierne bag Dansk Retursystem, men hvem skal være den drivende kraft bag pantbelagte kaffekrus? Kaffegrossisterne måske?

Det bliver lidt spændende, for godt nok er politikerne vældigt begejstrede for idéen, men ingen forventer vel, at det offentlige skal stå for driften af en sådan løsning - kun for at etablere lovgrundlaget, som er absolut nødvendigt for at en ordning skal komme til at fungere.

19. august kl. 21:38
En myriade af faktorer bidrager til mangel på affaldsbrændsler i Europa

Måske skal vi vænne os til at se lidt anderledes på tingene. Afgift på deponering af brændbart affald - og rabat på afgifter og miljøomkostninger til de anlæg, som til energiudnyttelse modtager affald, som ellers ville være deponeret.

Altså en kombination af gulerødder og piske.

Der er både meget miljø og klima i at flytte brændbart affald fra deponi til energiudnyttelse, og det vil blive en betydeligt større fordel, når affaldsforbrændingsanlæggene forsynes med CCS-anlæg.

Vi vil jo så gerne gøre noget for klimaet. Problemet er, at det ikke må koste noget. At fastholde det synspunkt vil garantere, at der bliver gjort for lidt - og at det sker alt for langsomt.

Der er derfor brug for at tænke alternativt, hvis vi for alvor vil GØRE noget og ikke kun tale om det. Og det vi kan gøre, er aktivt at arbejde for at få mere affald flyttet fra deponi til energiudnyttelse.

2. juni kl. 11:30
Affaldstræ eksporteres og brændes i stor skala: »Vi kunne lige så godt gøre det herhjemme«

Trykimprægneret træ må kun brændes på specialanlæg - ikke kun arsen er giftigt, det er kobber og chrom også. Når man ikke med sikkerhed kan sige om gammelt udetræ er trykimprægneret, er det vel logisk at gå ud fra, at det er - og behandle det derefter. Om vi sender det til Tyskland, Sverige eller andre steder hen er ikke et stort problem. Langt det meste 'rene' affaldstræ køres jo alligevel langt, for at blive genanvendt til spånpladeproduktion mv.

Og jeg tror ikke, at der sendes meget træ afsted, som ikke kræver den betydeligt dyrere behandling, som det er at få det behandlet på et anlæg specielt til denne affaldstype.

At brænde trykimprægneret træ vil påvirke slaggen fra et forbrændingsanlæg og kan føre til begrænsninger i genanvendelsen heraf. Slaggemængden svarer til ca. 20 % af den indfyrede affaldsmængde, så det kan blive en voldsom ekstraudgift, hvis slaggen ikke kan overholde kravene for genanvendelse. Det er derfor forbundet med en reel risiko, hvis de danske affaldsforbrændings-anlæg modtager trykimprægneret affald i større mængder end det sker i dag, hvor sådant affald kun modtages i meget små mængder iblandet andet brændbart affald - det er jo svært at se forskel, og folks viden om emnet er generelt beskeden.

Så det er sund fornuft, når danske forbrændingsanlæg siger nej tak til at modtage trykimprægneret træ!

Artiklens billed-illustration er ikke et godt valg, da det helt klart viser rent træ, som uden videre kan gå til genanvendelse. Sådanne læs brændes sjældent, men køres til Novopan eller tilsvarende anlæg - træet har jo en værdi som råmateriale, så det er langt billigere at sende det til genanvendelse end til forbrænding.

2. juni kl. 11:15