God pointe med vandindholdet.
Det giver også et skævt fokus på bioaffald når politikerne skal nå deres mål om at forberede flest tons til genanvendelse. Hvis bioresterne sendes til bioforgasning hvorfra vandet udledes eller spredes på marker, kan vandet tælles som "100% genanvendt". Hvis biorester i stedet ender i energigenvindelse og vandet kondenseres i røggaskondensering til brug som f.eks. kedelvand eller fjernvarmevand, så er det per definition "0% genanvendt". P.g.a. den betydelige vægt bliver det derfor virkelig vigtigt for at nå genanvendelsesmålene at vandet udledes fra bioforgasning frem for f.eks. at blive udnyttet som fjernvarmevand.
Det er vist noget med at hvis du fjerner løsningen for det ikke-genanvendelige affald, så opstår der jo mindre af det.
Lidt ligesom at du kraftigt kan reducere affaldsmængderne fra en park ved at fjerne skraldespandende :-)
Som modsvar til Klimarådets anbefalinger om CO2-afgifter og spådomme om strukturændringer i det danske landbrug har Landbrug & Fødevarer nu fremlagt sin egen klimaplan. En klimaplan, der beror på teknologiske løsninger og tilskud frem for CO2-afgifter og strukturændringer.
Jeg har svært ved at se en modsætning mellem tilskyndelse med CO2-afgifter og anvendelse af teknologiske løsninger og mulige tilskud. En CO2-afgift som drivmiddel vil tilskynde til de mest kosteffektive løsninger og i højere grad sikre en effekt frem for blot en aktivitet.
Indenfor affaldshierakiet er genanvendelse og genbrug to helt forskellige kategorier.
Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til.Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål.Reference: Affaldsbekendgørelsen
Genbrug har oftest mindre miljøpåvirkning end genanvendelse, og er derfor oftest at foretrække.
Det omtalte anlæg neddeler og omsmelter plasten så det kan indgå i produktion af nye produkter, og der derfor et klart eksempel på genvanvendelse.
Det nævnes ikke i undersøgelsen, hvilket genbrugsanlæg der er tale om ...
Måske ikke. Men forfatterne takker Binn Eco Park for at give dem adgang til at tage prøverne. Det er Skotlands største plastgenanvendelsesanlæg. (og lad det nu ikke gå ud over dem, at de som de eneste har ladet sig måle!) Binn Eco Park skulle i øvrigt have haft et fluidized-bed baseret plastpyrolyseanlæg. Men teknologiudvikleren, Recycling Technologies, gik desværre konkurs i september.
Og bemærk i øvrigt at der er tale om et genanvendelsesanlæg - IKKE er et sorteringsanlæg som Nordværks anlæg i Aalborg og ReSource i Esbjerg. På sidstnævnte to anlæg anvendes ikke vaskeprocesser.
Min halvkorte version:
Det er et sorteringsanlæg. Det, der kommer ind, kommer ud igen - fordelt i polymerfraktioner samt plastfolier ("2D"), hård plast ("3D") og rejekt. Sorterede polymer-output omfatter næsten altid PP og PE. Nogle gange også i PET og enkelte andre. Målet er oftest mindst 95% af den ønskede polymer i hver fraktion.
Det, der ikke med rimelig maskinindsats kan sorteres i tilstrækkeligt rene fraktioner ryger ud om et "rejekt", som typisk sendes til forbrænding på affaldsforbrænding med røggsrens eller cementovne uden røggasrens. I udlandet risikerer man også at det ender på lossepladser eller i tredjeverdenslande. Så det er godt at for sorteringen til Danmark, så vi selv har styr på (og gavn af) rejektet.
Mængden af rejekt afhænger af, hvordan inputtet er sammensat (hvor meget af target-polymererne er til stede? Er det rent eller maskinsorteret fra blandet affald? Er der mange sammensatte produkter hvor polymererne ikke kan skilles ad?). Groft sagt forventes det typisk at ca. 50% af den modtagne usorterede plastvægt ender i reject. Noget af dette er slet ikke plast.
De velsorterede fraktioner sendes videre til oparbejdning (finsortering, farvesortering, vaskning, pelletering) andetsteds. Andre metoder såsom kemisk genanvendelse er under udvikling og vil være et alternativ for de lidt mindre rene sorteringer i fremtiden. Herfra sælges de til plastproducenter, hvor den genanvendte plast oftest blandes i fossil plast.
Din plastbakke er sandsynligvis lavet af separat indsamlede PET-plastflasker, som er langt den mest eftertragtede kilde til højkvalitets genbrugsplads.
Hej Henrik, Tak for det mere nuancerede svar. Jeg tror egentlig at vi er enige et langt stykke henad vejen. Jeg læser dit svar således:
- Downcycling / cirkulær forringelse gælder alle plastanvendelser
- Det er en god grund til at begrænse anvendelsen af plast til der hvor den giver mening.
- Specifikt for Lego giver plast mening
- Som plastproducent bør Lego arbejde med innovation i materialer og miljøaftryk
- Det gør Lego også . PtX er f.eks. endnu et eksempel på hvad Lego arbejder på.
Så langt er jeg enig. Vi kommer blot til meget forskellige konklusioner. Min er at vi bør bifalde Lego's arbejde og udvikling med henblik på bærdygtighed. Herunder anerkende det gode i at de afprøver flere løsninger og håbe på at det leder til et gennembrud.
Hvis jeg skærer din konklusion lidt skarpt, får jeg den til: Lego kunne have trukket et forskningsmæssigt gennembrud indenfor plastens cirkularitet i en automat og dele det med verden, hvis blot de ville. Nu gør det noget så hovedløst som at afsøge flere potentielle veje på en gang, selvom den ene kan gøre den anden overflødig (PET-plast vs. PtX i dit svar til Finn).
Jeg tror egentlig at den største forskel på vores analyser er, at jeg ikke helt deler dit indtryk af hvordan forskning og udvikling grundlæggende fungerer og i hvor høj grad man kan forvente og vælge/forudsige dens resultater.
For mig er det væsentlige her, at Lego med sine meget store økonomiske overskud i virksomheden, med rette kan forventes at levere et gennembrud og dele teknologien og sin viden med det samfund Lego baserer sin vækst på.
Sikke dog et ureflekteret overfald på en tilfældig plastproducent.
Problemet med downcycling og circulær forringelse gælder jo ALLE mekaniske plastgenanvendelser. Selv hvis man formåede at holde plasten helt uforurenet og i closed-loop med fuld sporbarhed, opstår der NIAS-forbindelser og nedbrydning af polymererne ved hver gensmeltning. Efter en håndfuld genprocesseringer (i bedste fald) må materialet opgives eller genopfriskes med kommende og mere energitunge processer såsom solvolyse, pyrolyse, forgasning eller forbrænding med CCUS. Du må vide at kampen for at få fingre i uspoleret plast fra flasker og dunke af høj fødevarekvalitets-standard til genanvendelse gælder næsten hele plastindustrien.
Du kan da ikke mene at det "med rette må forventes" af LEGO at de leverer det fuldendte gennembrud, som ingen andre endnu har kunnet og som løser plastens cirkularitets-begrænsninger.
Glæd dig i stedet over at LEGO tager den store opgave seriøst og er ved at forberede en omstilling fra den polymer (ABS), deres ultra-gennemprøvede produkt altid har været lavet af, til en helt anden polymer med et bedre cirkulært potentiale (PET). Og at produktet holder ualmindeligt længe.
Jeg var egentlig lidt overrasket over ikke at se HFO'er, som anvendes som kølemiddel i en del af de nye højtemperaturvarmepumper, nævnt blandt eksemplerne her. HFO'erne er på vej tli at blive forbudt i EU fordi deres nedbrydningsprodukt er PFAS'en TFA.
Fra at handle om vejen til en nødvendig reduktion af forbrændingskapaciteten, så den passer til en fremtid med mere affaldsgenanvendelse, kom den forleden til at handle om CO2-fangst og bevarelse af den fulde kapacitet.
Nu er reduktion af forbrændingskapaciteten jo snarere et politisk ønske nogle steder end en egentlig nødvendighed. Jeg tror du overhørte argumenterne om at selvom vi sikkert også kommer til at behandle udenlandsk affald, vil det et godt stykke tid endnu være en miljøfordel. Og en økonomisk fordel.
Et alternativ til hurtigt at reducere forbrændingskapaciteten til den mindre mængde restaffald vi HÅBER at nå ned på i fremtiden er at bevare den miljøvenlige behandlingskapacitet indtil det sker. Og så om nødvendigt at supplere med affald, der ellers ville ryge på lossepladser rundt omkring i Europa.
Jeg ser en generel en tendens til at overse rejectaffaldet fra genanvendelsesindustrien. F.eks. vil mere end halvdelen af den frasorterede plast sandsynligvis komme tilbage igen til termisk behandling og materialegenanvendelse i forbrændingsanlæg med CC. Sikkert tilsvarende for tekstiler. Måske kan forgasningsanlæg udvikles til i fremtiden at gøre dette mere effektivt. Måske ikke.
Så en præemptiv reduktion af forbrændingskapaciteten er hverken en nødvendighed eller en fordel. Hverken miljømæssigt eller økonomisk.
Et ton metan svarer til omkring 25 ton CO2.
Det er et meget gammelt estimat for GWP-100, methans CO2-ækvivalent på 100 års sigt (fra IPCC AR4, 2007). IPCC's seneste rapport (AR6 fra 2021) estimerer GWP-100 for metab til 30.
Men i den nuværende krise giver det mening at anvende ækvivalenten på kortere sigt. AR6 estimerer GWP-20 for methan til 82. Altså 82 gange mere potent end CO2 på 20 års sigt.
[Tabel 7.15 i https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/report/IPCC_AR6_WGI_Chapter07.pdf]
Som det fremgår hos infogram, videresælges data ikke, og anvendes udelukkende til statistik og brugertilpasning i visse af deres services.
Altså... det er muligt at vi alle helt trygt kan stole på at Prezi i Oakland samt alle Infograms fremtidige ejere ikke ville sælge videre i tilfælde af pengenød eller fremtidig griskhed.
Men når I kræver at ALLE 48 marketing-cookies (indtil videre) på jeres site skal accepteres, så er er pludselig rigtigt mange aktører som I tilbyder at få snablen ned i jeres betalende kunders data. Herunder Google, Doubleclick.net, Linkedin, Nytimes, ... - og dem som disse aktører kunne finde på at videresælge til.
Kunne I ikke bruge vore abonnementsbetalinger på noget, vi kan se? Så er det faktisk mindre væsentligt om det ville have været mere fancy hvis vi gav vores digitale identiteter bort.
Det sidste er Sine Beuse Faurby ikke helt enig i.</p>
<p>»Der er en fare for, at vi misser de elementer af cirkulær økonomi, der hedder, at vi skal designe produkterne til at kunne holde i lang tid,«
Det vender sig i mig hver gang jeg hører en tekniker sige, at en løsning ikke bør findes fordi den er for egnet til at løse problemet. Hvis kulstof-recirkulering med CC+PtX virkelig er så attraktiv for lavkvalitets-affald at den vil skubbe til prioriteterne hos produkt-designerne, er der mulighed for at give politisk bestemte incitamenter. Men først bør man måske sobert overveje om CC+PtX-muligheden i nogle tilfælde åbner for nogle cirkulære produktløsninger, som samlet set er miljømæssigt bedre end hvis muligheden tankemæssigt blev udelukket på forhånd.
Drop de rent holdningsbaserede udmeldinger om hvad der ikke bør eksistere af muligheder før de er undersøgt i helheden. De kunne vise sig at have fordele, mavefornemmelsen ikke kan mærke.
Hvordan vil det påvirke: Quantafuel?
Sandsynligvis ikke ret meget. Quantafuel laver også naphta - men med et væsentligt lavere energiforbrug end ved PtX. (ligesom PtX laver de ikke KUN naphta). Og der er meget langt til at mætte det marked.
PtX kan til gengæld recirkulere kulstoffet fra den laveste kvalitets affaldsplast, hvor både mekanisk genanvendelse eller pyrolyse kommer til kort.
Man kunne få den tanke at Joca har et ringere produkt eller har prissat deres spande lidt for aggresivt i forventning om at kommunerne var nødt til at købe.
Du mangler nogle store poster på CCUS-siden:
- Driftsomkostninger (herunder energi)
- Transport og storage/anvendelse af CO2'en
Driftsomkostningerne afhænger meget af hvor godt de lykkes med at integrere anlægget i deres energisystem. Afsætningen til storage/anvendelse er også en ret variabel post. Injektion i undergrunden koster - men afsætningsværdien af CO2 til anvendelser kan potentielt skifte fortegn hvis efterspørgslen til f.eks. methanol- og plastproduktion eksploderer.
Men der vil stadig være meget langt op til 6.700 kr/t.
… men det er da fedt at tænke i at bruge (grøn) strøm i varmepumper når de ønskede temperaturer er SÅ lave (under 60 grader)…
De fleste større biogasanlæg har nu om dage opgraderingsanlæg til naturgaskvalitet. Det drives typisk af temperaturer på mindst 130°C og efterlader rigeligt med lavtemperatur-spildvarme til biogasprocessen. Så i realiteten Glasgow-forskernes løsning er allerede i dag de fleste steder ved at være overhalet af udviklingen.
Denne højere temperatur er mere udfordrende at lave effektivt på el - med uprøvede højtemperatur-varmepumper og lignende. Men jeg har kolleger, der arbejder på det.
Vi kan desværre ikke ændre på cookie-politikken, så den matcher ing's, da programmet, vi benytter, ikke tillader det
Det kunne være fint hvis I i stedet brugte jeres tid på indhold, der kan vises uden at forvente at abonnenterne betaler med deres privatliv.
... men den fynske tilgang kan på den anden side forøge markedet for kemiske genanvendere, da en større del af den udsorterede plast fra Fyn ikke vil kunne finde afsætning i den mekaniske genanvendelseskæde.
Den fynske enegang går stik imod alle intentioner om at genanvende mere affald.
Det er i princippet ikke helt rigtigt. Intentionen (KPI-målene) er at mest muligt affald kan tælles som genanvendt. Tidligere var "genanvendt" blot at indsamle flest tons med henblik på genanvendelse. Nu har man fundet et nyt ord, "reelt genanvendt", hvor man tæller flest tons kørt igennem genanvendelsesanlæg for at producere et materiale som i princippet kan sælges til nyproduktion. Her ses der ikke på, at selvom markedet for lavkvalitets-genbrugsplast er til stede, så er det meget begrænset hvor meget det vil kunne aftage. Det vil være mættet fra dag 1!
Så Fyns ambitioner passer faktisk fint med myndighedernes intentioner om "reel genanvendelse" ifølge de gældende KPI'er.
Men jeg giver forfatteren ret i at tilgangen i virkeligheden er til skade for miljøet ved at mindske mængden af plast, der rent faktisk genanvendes til nye produkter - og bliver en indsats med lav reel nytteværdi. Det er den helt forkerte vej - hjulpet på vej af nogle helt forkert definerede mål.
Claus Hindsgaul