Claus Hindsgaul

Stor affaldsvirksomhed advarer mod europæisk affaldsmangel til forbrænding (WasteTech)

Ved første øjekast ser det jo supergodt ud at der er så lidt affald tilbage i Europa, at man ikke engang kan fylde forbrændingsanlæggene mere.

Men hovedbudskabet er at der lige nu mangler infrastruktur, da der fortsat er rigeligt med affald som ender på lossepladser rundt omkring i stedet for at blive udnyttet som energiresource.

Vi sender mange lastbiler sydpå med plast m.m. til sortering. Men der er åbenbart ikke lastbiler nok til også at sende det tilbage, når de brugbare dele er pillet ud. Her vil de kommende lokale danske sorteringsanlæg både bidrage til mindre transport og mere indenlandsk brændsel.

5. maj kl. 13:43
Se listen: Disse anlæg importerer mest affald til forbrænding (WasteTech)

... hvor er listen fra overskriften i øvrigt henne? Er det den, blokeres af den boks som kræver at jeg accepterer alle jeres markedsførings-cookies for at vise sit indhold?

26. april kl. 09:44
Se listen: Disse anlæg importerer mest affald til forbrænding (WasteTech)

Mangler eksporten ikke i dette billede af øget udveksling af affald over grænserne? Der sendes bl.a. en del affaldstræ til Sverige og andre steder hvor afgiften på forbrænding af affaldstræ er lavere. Desuden sendes en hel del affaldsplast ud af Danmark til forbrænding i andre lande (sammen med en mindre andel som det lykkes at genanvende). Det må vel trække i modsat retning når Dan Jørgensen er ked af import af fossilt affald, der kommer til at tælle med i vores mål for national udledning af fossil CO2.

26. april kl. 08:27
Fynske affaldsanlæg vil levere indfanget CO2 til fremtidens plastkredsløb (WasteTech)

Ifølge mine beregninger er tilmed billigere end at samle det ind ved husstanden og genanvende det mekanisk – i hvert fald for den blandede plast, som ikke er særligt attraktiv at genanvende mekanisk, og det er omkring halvdelen af al plast, der brændes i dag.

Det lyder interessant, da E-plast selvsagt er ret energitungt (ligesom anden PtX). Kan vi se beregningerne eller få lidt info om de antagelser, Henrik har baseret dem på?

28. januar kl. 13:50
Ekspertpanel: »Vi skal i gang nu – ellers kommer vi til evig tid til at betale resten af Europa for at løse vores affaldsproblemer« (WasteTech)

Super godt! Et hieraki med fokus på kvalitet er et rigtigt godt og vigtigt indspark!

Den rene fokus på at downcycle flest mulige tons er ikke den bedste løsning for klima og miljø. De grundlæggende mål er jo at øge cirkulariteten og mindske mængden af nyt fossilt input, som hentes op af jorden - og derfor er kvalitet i genanvendelsen mindst ligeså vigtigt som mængder.

9. december 2021 kl. 09:54
Høj reel genanvendelse kan gøre en reel forskel (WasteTech)

Hej Ejvind, Godt indspark og en rigtig god - og faktisk lidt banebrydende retning I udstikker. For andres skift fra "tons udsorteret med henblik på..." til "tons sendt til reel genanvendelse" frigør sig ikke fra at målsætningerne udelukkende går på vægt.

Som IDAs ekspertpanel for nylig meget fornuftigt pegede på med deres opdaterede version af affaldshierakiet, så er kvaliteten i genanvendelsen også meget vigtig (jeg ville sige vigtigere end vægt).

Hvis vi går bag om målet med mest muligt genbrug, så er de bagvedliggende mål jo en øget cirkularitet og i sidste ende at hente mindst mulig nyt fossilt kulstof op af jorden. Her hjælper det ikke meget at blande mest muligt "skrammel-plast" i produkterne eller opfinde nye genbrugsplast-produkter, som man ellers aldrig ville have lavet i massivt plast (trafikpæle, støjskærme, bænke, hegn, legepladser, ...). Her batter det at prioritere kvalitet. Og der er rigtig meget affaldsplast som vi jo godt ved at der ganske enkelt ikke findes teknologier til at lave til kvalitetsplast ud af - uanset hvor mange penge vi binder i halen på det.

9. december 2021 kl. 09:49
Ny plastemballage til fødevarer kan gøre genanvendelse langt nemmere (WasteTech)

Det er et vigtigt skridt hen imod at gøre mere affaldsplast genanvendeligt. Men jeg håber at de også ser på design-from-recycling, så der snart bliver et væsentligt marked for affaldsplast som IKKE har virgin kvalitet. Ellers kan de let ende med at man løser monopolymer-udfordringen ved at bruge rafinnerede lag af f.eks. LDPE på LLLDPE på HDPE - og dermed ikke kan bruge de xxPE-blandinger som sorteringen giver som input.

18. november 2021 kl. 10:59
Sådan fungerer teknologien bag Holy Grail – og sådan kan den ændre affaldssortering (WasteTech)

Holygrail har et virkeligt spændende potentiale for at åbne for højere kvalitet i genanvendelsen. Men man skal huske at det "bare" er en rigtig smart sensor-teknologi. Selve sorteringen og genanvendelsesteknologierne er de samme. Den har potentiale ifbm. EPR-afregning - og kan give nye muligheder for ny "semi-closed loop" recycling af udvalgte produktgrupper. Men dem der har set DR's udmærkede nye serie "Hvorfor plastic" vil vide at selv den bedste håndsortering er ligemeget for de fleste multipolymer-produkter, da der ikke findes teknologi til at genanvende dem - medmindre, naturligvis, man sender det til magikerne hos Terracycle :-).

4. november 2021 kl. 09:06
Skrot frelst symbolpolitik – lad Danmark brænde affaldet (WasteTech)

Naaaarhh. Udvinding og forarbejdning af produkterne er jo sket af alle mulige andre årsageri forbrugerledet end at generere et brændsel. Så det giver da ikke meget mening at belaste affaldshåndteringen med produktionens embedded energi. Så skulle biogas vel også belastes med det enorme fodaftryk fra foder til og bøvser fra de køer der leverer gylle - og produktionen (inkl. emballering og transport) af alle de fødevarer m.m. der endte som organisk affald?? Og glasgenanvendelse skulle belastes for produktion af de flasker, der "vel må være lavet med det ene formål at ende til omsmeltning"???

2. november 2021 kl. 12:58
CO2-fangst er Danmarks nye klimavåben - men spørgsmål om teknologien står i kø (WasteTech)

Lasse, du har ret i at CO2'en ved anvendelse i en lastbil alligevel bliver frigivet- dog kun een gang i stedet for to. Derfor skal det heller ikke "klattes væk" i maskiner med bedre alternativer på sigt. Derfor snakkes der i dag mest om flybrændstof, shipping og erstatning af fossilt kulstof-input i kemisk industri. Husk dog at det kun er omkring halvdelen af CO2'en fra affaldsforbrænding, som er baseret på fossil udvinding.

27. oktober 2021 kl. 08:51
Problemfraktioner kan sætte tilliden til affaldssortering under pres (WasteTech)

Eksperterne har svaret 4.2 ud af 7 på at klimabelastningen ved indsamling og genanvendelse af plast overstiger klimagevinsten. Hvor højt skulle tallet have været for at Aske ikke så det som en enstemmig opbakning til hans udmelding om det modsatte?

15. oktober 2021 kl. 14:33
Elektrisk pyrolyseanlæg vil årligt genanvende 20.000 ton plast fra Østjylland (WasteTech)

Hej Finn. Jo, man farver i stor stil plast master batches sort - især genbrugsplast (autostole o.lign.). Den billigste og mest udbredte måde er rigtigt nok at bruge carbon black, hvilket iøvrigt har den væsentlige ulempe at plasten ikke efterfølgende kan sorteres med NIR-teknologi. Men man får slet ikke carbon black ud af plastpyrolyse. Alle andre plast-pyrolyseanlæg får en form for "black carbon-containing solid residue", som er noget helt andet end de veldefinerede submikrone kulstofkugler, der udgør carbon black. Så det gør Makeen nok også. Pyrolyse af DÆK frigiver carbon black, men det er fordi der er masser af carbon black i dæk.

8. september 2021 kl. 09:45
Affaldssorteringens »hellige gral« skal testes i Danmark (WasteTech)

Det bliver spændende at følge HolyGrail2.0. Hvis de tekniske udfordringer kan klares, har den et stort potentiale for at forbedre kvaliteten i sorteringen. Måske kan close-loop recycling af udvalgte produkter fra blandet plast blive mulig - og en mere retfærdig fordeling af udgifterne mellem producenterne i ERP.

7. september 2021 kl. 12:11
Elektrisk pyrolyseanlæg vil årligt genanvende 20.000 ton plast fra Østjylland (WasteTech)

Uden at komme for langt ind på hvordan, så kan jeg fortælle, at vi har cracket koden

Ja, I har i hvert tilfælde ikke afsløret for meget.

Men har I demonstreret jeres proces nogen steder? Hvor god en højkvalitetsolie kan I få ud af plast med PET (og ifølge jeres hjemmeside PVC)?

Hvis I ikke har afprøvet jeres proces andre steder (ikke så vidt jeg kan se) og slet ikke vil komme ind på hvorfor I tror den er bedre, hvad skal vi så bygge vores tillid til jeres banebrydende proces og mange løfter på?

7. september 2021 kl. 10:10
Industripartnere investerer milliarder i at knække plastkurven: »Den private sektor har indset, at de har et ansvar« (WasteTech)

Med historier som ikke understøttes af virkeligheden, stikker Alliancen blår i øjnene på beslutningstagerne. Tag f.eks. "All plastics are technically recyclable, so what’s holding us back?" https://endplasticwaste.org/en/our-stories/all-plastics-are-technically-recyclable-so-whats-holding-us-back. Det er fint at I bidrager til at forbedre situationen - og det tror jeg på at I gør. Men Alliancens kommunikation giver indtryk af at det højere formål synes at være at underspille plastens udfordringer voldsomt. Der er endda beslutningstagere der så ivrigt vil tro på det glade budskab at de f.eks. begynder at planlægge kapaciteter efter at der nok ikke går noget plastaffald til termisk behandling i fremtiden.

24. juni 2021 kl. 08:30
Ny metode genanvender metal uden omsmeltning (WasteTech)

På trods af billede af dåser, går jeg ud fra at aluminiummet skal renses for lak, coating m.m. før denne proces.

I så fald kan den være super-velegnet til med lavt energiforbrug at "sammensintre" de aluminiumspartiker, der genvindes fra bundasken fra forbændingsanlæg hos bl.a. AFATEK. Disse er jo netop termisk renset i modsætning til aluminium fra metal-spanden.

9. juni 2021 kl. 10:05
Plastindustrien savner ambitioner i diskussion om central eftersortering (WasteTech)

Hej Peter og Malte, Tak for jeres modspil. Jeg troede jeg kunne undgå at gå índ i den Hollandske del af teksten, men nej :-). Det er rigtigt som I skriver at der blev fundet store koncentrationer i enkeltprøver af indkøbsposer af stoffer der blev identificeret som maling, solcreme m.m. Forfatterne anså dog netop disse "spild i poserne" for at gøre det mindre interessant at der ikke kunne ses forskel på indsamlingsmetoderne, og resulterede i dette korte svar på et af hovedspørgsmålene i den hollandske konklusion (Google-oversat):

What effect does separation behavior have on the quality of the recyclate? This question cannot be properly answered on the basis of this study. A recommendation for further research is to work with larger samples so that accidental contaminants have less influence on the results

Men jeg fandt en anden oplysning i den hollandske del, som understøtter en af jeres observationer: lugtanalyse-diagrammer, der for mit utrænede øje godt kan se ud som om at lugtbelastningen (ikke kun "noten") er på næsten samme niveau for kilde- og eftersortering, når bare plasten er vasket grundigt i varmt vand med lud. De siger det dog ikke direkte.

Det er dog interessant at de måtte fjerne partikelfiltrene i deres ekstruder, fordi den blokkede til i partikelurenheder fra deres vaskede prøver. Umiddelbart fik de nok ikke et særligt lovende produkt ud i sidste ende.

Jeg vil meget gerne se jeres projektrapport - og de kilder I har fundet til at understøtte en ikke-forskel. Kan I ikke poste et link herinde når den er klar, så andre også kan se med?

6. juni 2021 kl. 23:45
Plastindustrien savner ambitioner i diskussion om central eftersortering (WasteTech)

Helt fint... og så ville det í øvrigt være rigtigt rart hvis I kan få kommentarsystemet til at vise linjeskift igen. Det bliver sådan lidt tungt at læse de ubrudte kæder af tekst.

1. juni 2021 kl. 12:11
Plastindustrien savner ambitioner i diskussion om central eftersortering (WasteTech)

Jeg har taget mig tid til at nærlæse lidt i den meget omtalte "COWI-rapport", og det synes jeg desværre ikke at den tåler.

Den starter rigtigt nok med at adoptere en meget fornuftig definition af genanvendelseskvalitet fra JRC, som fokuserer på hvilke produkttyper materialerne rent faktisk kan bruges til. Men den anvendes desværre ikkei resten af rapporten, som fokuserer på polymerrenhed og målinger af vægten af urenheder.

Jeg har læst to af de Hollandske artikler, rapporten et langt stykke ad vejen baserer sig på for de mest opsigtsvækkende resultater. Det viser sig at de citeres i det omfang de kan understøtte et budskab om at kvaliteten er uafhængig af indsamlingen. Artiklernes egne konklusioner er mere nuancerede.

[van Welzen, Brouwer, Keijsers, Pretz, & Jansen, 2013] citeres for at der ikke er konstateret forskel på niveauet af urenheder i plast indsamlet separat eller med anden emballage. Det er sådan set korrekt. Men artiklen forklarer det selv hovedsageligt med at variationerne i oplandendes sorteringsevne varierede så voldsomt at en sådan forskel ikke kunne ses. Dette (målte urenheder) fandt plads i COWI-rapporten, mens artiklens andre observationer som faktisk omhandlede materialernes egentlige egnethed til genanvendelse ikke videreformidles : (1) der hvor plasten blev indsamlet sammen med kartoner, krydskontaminerede disse plasten og sænkede værdien af plasten for recyclerne. (2) sorteringseffektiviteten for vigtige plastemballagetyper blev forringet således at de i højere grad endte i den ubrugelige "mixed plastic" fraktion.

[Maaskant-Reilink, UThoden van Velzen, & Smeding, 2020] citeres for at kunne afkræfte flere oparbejdningsanlægs indtryk af at plast indsamlet med madaffald lugter mere en separat indsamlet plast. De lugter bare forskelligt. Men hvis man læser artiklen, så omhandler den udelukkende plastfolier, som notorisk (grundet den store overflade) optager mere lugt. Artiklen konstaterer ikke overraksende at denne plasttype lugter kraftigt uanset indsamlingsmetode - og at lugten ikke kan fjernes med vask og vakuum-ekstrudering. Artiklens engelske sammenfatning nævner ikke om der var forskel i lugtbelastningen. Men COWI-rapporten formår at konkludere at plast fra de to indsamlingsformer lugtede lige meget - og undlader at nævne at undersøgelsen var begrænset til folier (som i øvrigt generelt er svære at genanvende - bl.a. pga. lugten).

Sidstnævnte artikel citeres også for at den ikke kunne konstatere forskel i urenhederne på plast fra indsamling med restaffald eller separat. Det er strengt taget korrekt; Undersøgelsen, som har anvendt en GC-MS-analysemetode, kunne ikke se forskel. Men det er da væsentligt at bemærke at metoden viste sig kun at kunne identificere nedbrydningsprodukter fra plasten (NIAS), plast-tilsætningsstoffer, blæk og lim. Komponenter som med stor sandsynlighed stammer fra selve plastproduktet. Når de ikke kan detektere andre end disse stoffer, er det vel ikke så overraskende (eller relevant) at de ikke kunne se forskel på de to indsamlingsmetoder.

Jeg synes ikke at rapportens argumentation er særligt overbevisende - i hver tilfælde ikke hvor jeg har fulgt den til kilden. Jeg forudser et forstærket behov for upcycling ved kemisk genanvendelse samt forbrænding af mixed plast hvis vi på baggrund af denne går dirty MRF-vejen.

1. juni 2021 kl. 10:19
Plast er en del af kulstofkredsløbet og skal medtages i klimaberegninger (WasteTech)

Det er en rigtig pointe at plastproduktion, som er baseret på at trække fossilt kulstof op i biosfæren er et klimaproblem på linje med brændstof, der er baseret på at trække fossilt kulstof op i biosfæren.

Plastens CO2-udledning kan godt nok forsinkes ved at læggge det på lossepladsen eller indbygge det i bænke, legepladser og veje, som ellers ville være lavet af andre materialer. Men grundlæggende bør vi snarere måle på hvor lidt fossilt kulstof vi hiver op ad jorden i stedet for at fokusere på hvor meget vi kan bygge ind i vores omgivelser når kvaliteten er blevet for lav.

Altså fokus på mindre anvendelse af plast (lettere emballager, mere genbrug, genanvendelse til højkvalitetsprodukter) i stedet for genanvendelsesmål i tons, der fremmer brugen af genbrugsplast i lav kvalitet der hvor man ikke ellers ville have brugt plast. Det sidste ændrer jo ikke på den mængde fossilt vi hiver op ad jorden, og øger mængden af kulstof i biosfæren.

20. maj 2021 kl. 13:48