Rasmus Kruse Andreasen

Kystdirektoratet får smidt havnesediment-sag i hovedet igen (WaterTech)

Een ting er habitatbestemmelserne. Jeg bliver nødt til også at gentage min undren over Kystdirektoratets ligegyldige tilgang til ålegræs. Særligt når staten med den anden hånd kaster penge efter ålegræs som et virkemiddel: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-forskningsprojekt-kan-alegraes-og-tang-fjerne-kvaelstof-i-havet?publisherId=13560422&releaseId=13657238

24. august kl. 11:15
Ny håndtering af EU-regler kan løse op for strandet kystprojekt i Nordsjælland (WaterTech)

Det var dejligt endelig at få kvalt den vildfarelse, at habitatreglerne og deres krav skulle være nye. Jeg tror skrønen opstod i kølvandet på Jyllingesagen, hvor man måtte undskylde sig med nye regler, da man efter at have ødelagt habitatområdet fik sagen hjemvist.

7. april kl. 15:37
I år er sidste frist for spildevandsindsats, men en kommune kan ikke love, at man er færdig før 2070 (WaterTech)

I tillæg til Miljøstyrelsens opgørelse over udeståender, bør man medtage de ejendomme, som der ikke blev stillet krav til i VP2. Altså hvis man vil kende det reelle indsatsbehov. I Odsherred er der fx ca. 20.000 sommerhuse og ca. 3.000 ejendomme i det åbne land, der ikke er kloakeret. Det er jo lidt andre tal end de anførte 286. Jeg forholder mig ikke til, om de resterende ukloakerede ejendomme skal have forbedret spildevandsrensningen, men staten bør ikke skjule tallene.

28. september 2021 kl. 10:51
Grundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk (WaterTech)

I 1800-tallet kunne bønderne med maks 7 års skolegang organisere sig i afvandingslag. Hvorfor ikke bruge vandløbslovens bestemmelser og oprette afvandingslag til at forestå grundvandssænkningerne? I Odsherred har vi lavet et projekt med grundvandssænkning af et område med 2.500 sommerhuse. Kommunen har lagt penge ud til VVM og projektering, som lægges til de samlede udgifter, som pålægges det dertil oprettede afvandingslag. Og udgiftsfordelingen prøves/fastsættes af Taksationskommissionen. Alt sammen efter de tudse gamle vandløbslovsbestemmelser, som har fungeret hidtil. Jeg tror man har glemt de eksisterende muligheder. Om det er en forsyning eller kommunen der bestiller en rådgiver til at lave et projekt, er vel egentlig lige meget. Forskellen er blot, at det er de direkte berørte grundejere, der skal betale. Og ikke alle forsyningens kunder. Den største fordel er dog, at forsyningerne ikke skal prioritere mellem at bruge de begrænsede anlægsmidler på enten miljø- eller klimatiltag (hvor man henset til klimatilpasningsefterspørgslen må forvente, at miljøet taber).

9. september 2021 kl. 15:15
Det sejler med forskellige sikringsniveauer i Køge Bugt (WaterTech)

Man burde måske snarere koordinere et minimum-oversvømmelsesniveau end et fælles sikringsniveau. Sikringsniveauet kan jo være forskelligt, alt efter fx bølgehøjder og konstruktionssætningsrisiko.

Derudover er det vel kun rimeligt, at kommunerne selv vurderer, hvor langt ud i fremtiden man vil sikre sig til. Den ene kommune vil måske sikre sig 100 år frem i tiden, mens en anden kommune vil sikre sig i 1000 år. Hvilket scenarie kommunalbestyrelsen vælger, har jo betydning for borgerne/bidragsparterne og anlæggenes indvirkninger på fx miljø og udsigtsgener. Der bør være plads til forskellige prioriteringer.

Jeg vil derfor foreslå, at staten fastsætter et minimum-oversvømmelsesniveau for de enkelte kyststrækninger, som kommunerne skal sikre til. Så kan kommunerne herefter selv vælge sikringsniveau. Efterfølgende kan staten ændre minimum-oversvømmelsesniveauet, hvis der kommer ny viden. De kommuner der har haft et ambitiøst sikringsniveau fra starten kan slappe af, mens de mere afventende kommuner må i gang med at udbygge. Altså i overensstemmelse med kommunalt selvstyre-princippet.

2. september 2021 kl. 10:49
Nye IPCC-vurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag (WaterTech)

Er det endnu dokumenteret, at der allerede er kommet flere oversvømmelser og større erosion? Jeg er blot nysgerrig, for det kan jo sige lidt om den hastighed, der skal reageres med.

"De nuværende regler giver svære spilleregler for kommuner og borgere og gør det meget vanskeligt at afgøre lokalt, hvor digerne skal begynde og ende, og hvor høje de skal være", fremhæver Arnbjerg-Nielsen. Det er jeg ikke enig i. Det eneste kommunerne behøver, er viden om, hvor meget havet fremover stiger (kommunerne har allerede for mange år siden fået lavet oversvømmelsesscenarier med klimatilpasningsplanerne. Så det er vel blot at ændre de tal, alt efter hvor meget havene nu forventes at stige). Så må det være op til kommunerne selv at fastsætte sikringsniveauet. Man skal huske på, at jo højere sikringsniveau - jo dyrere bliver det. Dermed er man nødt til også at fastsætte sikringsniveauet i forhold til værdierne. Økonomisk giver det måske mening at sikre til en 1000-årshændelse i København, men i en nedslidt provinsby i udkantsdanmark ville anlægget blive så dyrt, at investeringen langt fra står mål med værdierne (eller man kan lave anlægget, så man senere kan udbygge det). Den afvejning kan kommunalbestyrelserne fint selv lave. Man kan selvfølgelig godt mene, at politikerne ikke bør have noget at skulle have sagt, og at det skal være staten der dikterer, men begrundelsen kan ikke være manglende viden i kommunerne.

"Samtidig skal det også være muligt for kommunerne at kunne finansiere klimatilpasninger uden om anlægsloftet, så det ikke bliver et spørgsmål om at prioritere mellem det og eksempelvis at bygge nye skoler og plejehjem" siger KL. Det er overraskende, for det har været muligt inden for kystbeskyttelseslovens rammer i årtier. Via kommunal lånegaranti som ikke påvirker kommunernes låneramme. Og med lånegarantien finansieres kystbeskyttelsesanlæggene til en rente, som jeg ikke tror på, kan findes billigere. I må meget undskylde, men jeg synes snart det er sørgeligt, at vi år efter år bliver ved med at høre udsagnet om, at der mangler finansieringsmuligheder til kystbeskyttelsesanlæg. Hvis man ikke forstår det, er man meget velkommen til at kontakte mig.

20. august 2021 kl. 17:05
Modige kommunalpolitikere = lettere kystsikring (WaterTech)

Blot så mit budskabet står mere klart, har jeg et par bemærkninger til KL's kommentarer: (1) Ja, ved oversvømmelsesbeskyttelse skal de der oversvømmes naturligvis betale. Også inde i land. (2) Taksationskommissionen skal kun fastsætte betalingsparten. Ikke OM der skal beskyttes eller hvordan. Det skal fortsat ligge hos kommunerne som fremhævet af KL. Akkurat som efter vandløbsloven, hvor det også er kommunen, der bestemmer hvordan og om der skal laves et afvandingsprojekt. I gamle dage lå opgaven også hos landvæsenskommissionerne, der tilsyneladende ikke havde de store problemer. Det vidner vores gennemafdrænede og opdæmmede land meget godt om synes jeg. Der ligger måske hundredetusinde landvæsenskendelser om partsfordeling. Hilsen Rasmus Kruse

11. marts 2021 kl. 08:12
Kendelse har sat kystsikring på pause (WaterTech)

Det er meget interessant, om man kommer igennem med at oversvømmelsesdirektivet skal trumfe habitatbestemmelserne. Det tror jeg næppe, men lad os se på forhistorien. De udpegede oversvømmelsesområder er udpeget efter en ren dansk model, hvor man har udpeget få områder efter store økonomiske værdier. Efter direktivet eksisterer der ikke en bagatelgrænse, så staten kunne i princippet have udpeget flere hundrede områder. Hvis vi leger med den tanke, ville stort set alle oversvømmelsesprojekter i så fald kunne udføres i strid med habitatbestemmelserne. Man skal nok ikke have læst mange EU-domme fra de sidste 10-15 år for at betvivle det scenarie.

Så er der hensynet til ’menneskers helbred’, hvor det altid er Jyllinge der fremhæves. Jeg mener ikke jyllingegrundejerne har været ramt hårdere end så mange andre grundejere gennem tiderne, slet ikke, men jeg tror det er første gang, grundejerne har reageret så voldsomt. Jeg ved ikke om massepsykose er det rette ord, men jeg savner en undersøgelse af, hvorfor lige netop dette områdes grundejere har reageret så voldsomt. Jeg betvivler ingenlunde deres psykiske genvordigheder, men jeg mener det kan være et problem, hvis ’subjektive’ følelsesudbrud skal kunne diktere, hvornår habitatbestemmelserne skal tilsidesættes. En teori kunne være, at det var første gang jyllingegrundejerne oplevede oversvømmelse. Modsat områder der gentagne gange har været oversvømmet, hvor grundejerne kender risikoen, holmgangene med forsikringsselskaber mv. Derfor tager disse områders grundejere måske tingene lidt mere oppefra og ned.

Endelig må der knyttes en kommentar til tankerne om en anlægslov for Jyllinge-diget. Det kan kun være for at fratage grundejerne og offentligheden deres klageadgang, så projektet kan gennemføres for enhver pris. Det er virkelig et trist skråplan. Projektet kan jo sagtens gennemføres uden det kommer i strid med habitatbestemmelserne, det er blot et spørgsmål om pris.

26. september 2019 kl. 09:56
Kendelse har sat kystsikring på pause (WaterTech)
Denne kommentar er blevet fjernet af en moderator.