Jan Heisterberg

Forsyningstilsynet giver tilsagn om godkendelse af Energinets metode for producentbetaling (GridTech)

Denne artikel er frit efter Kejserens Nye Klæder - og indeholder ikke andet end indforståede citater.

Ganske vist kan vi ikke alle forstå alle tekniske artikler, men det er da rimeligt at kræve en vis praktisk forklaring af årsag, konsekvens, rationale og resultat/udbytte. Det skal naturligvis funderes i tidens emner og diskussioner.

For eksempel har solcelleproduktion på Lolland, nye havvindmøller ved Bornholm (udover den famøse såkaldte Energiø) og havvind ved Jylland været oppe i medierne. Handler det her om hvem som skal betale for den ekstra, nødvendige, netværkskapacitet for at modtage de ekstra MW/GW ? Eller handler det om det næste tagplacerede solcelleanlæg i landsbyen ?

Se DET ville have været en opgave for en journalist at skrive om - så vi kunne se det stof Kejserens Klæder skal sys af ........

26. november kl. 10:40
NemID Nedbrud - 2/2 (Version2)

Fin påmindelse om konsekvenser under Covid19 - helt i tråd med mit indlæg om ansvar og konsekvens.

Det KAN IKKE være et frit gode at fejle i sit professionelle virke !

24. november kl. 16:24
NemID Nedbrud -1/2 (Version2)

Dette er et teknisk forum, og det dækkes af PHK og suppleres af debat-indlæg.

Der er imidlertid et parallelt spor, som f.eks. version2's journalister passende kan forfølge.

HVORDAN kan det være, at det øjensynlig er fuldstændig frit for virksomheder, samt ansatte i virksomheder, at optræde så ansvarsøst som PHK's blok afslører ?

Ganske vist er vi hverken i Rusland, Kina, Syrien, Iran eller lignende diktaturer, hvor de har grusomme straffe for dem som fejler.

Men kan det virkelig fortsat være sådan, at ansvarsløshed ikke har konsekvenser ?

Hvad er det egentlig som får os til at gøre os umage, og undgå egentlig slendrian og uagtsomhed ?

Er det først advarsler, derefter demotion (det modsatte af forfremmelse), er det nedslag i løn og bortfald af bonus, er det opsigelse ?

Det kan vel ikke blive ved ?

23. november kl. 18:59
Statsrevisorer vil have kortlagt alle myndigheders it-sikkerhed efter kritiske afsløringer: »En meget alvorlig sag« (Version2)

Det er nødvendigt at holde diskussionen fokuseret ved at anvende en stringent definition af "kritisk infrastruktur".

AMK bruget et eksempel: Udbetalig af udbytteskat". Det er efter min opfattelse ikke kritisk, for man kan bare stoppe udbetalingen.

Modsætningsvis er udbetaling af offentlige ydelser, eg. folkepension, semi-kritisk fordi borgerne skal kunne købe mad og betale regninger. OG kun semi-kritisk fordi alternativet kunne være at bede bankerne udbetale på forventet senere kreditering.

Og endelig udsendelse af nye skattekort, som snart sker. Ja men dog: fortsæt med det gamle.

Et godt eksempel på kritisk infrastruktur er vores dankort og mobile-pay. Uden det kan vi ikke købe mad. Så det er virkelig een af livsnerverne i det kontantløse samfund. Der er måske simpelt hen ikke kontanter nok til os alle ?

Så der er eksempler på det ene og det andet.

For mig er kritisk infrastruktur noget som påvirker mange mennesker og som ikke (let og hurtigt) kan erstattes (eller omgås).

Det er let at opregne de mere fysiske ting som strøm, vand, varme, brændstof, radio, tv, transport. Når it-systemer nævnes, så lever de mere skjult - som det famøse system hos DSB, der lammede jernbanerne.

8. november kl. 12:01
It-professor med skarp kritik af nedbrud hos DSB: »Det er simpelthen ikke godt nok« (Version2)

Ja, ja, løve - godt brølt, men MON IKKE du skulle læse dagens nyheder ? Så kan du sige som et mindre prætentiøst dyr.

Det var ifølge dem DSB's manuelle backup som fejlede. Leverandøren har ikke ansvar for DSB's manuelle backup.

3. november kl. 16:49
Her giver varmepumpe på grundvand både økonomiske, klima-, og miljømæssige fordele (GridTech)

Hvorfor får vi ikke at vide hvor mange MWh varmepumpen så bruger ?

3. november kl. 10:21
Professor i it-sikkerhed om nedbrud hos DSB: »Det er kritisk« (Version2)

Enig.

Men det er jo ikke bare "de store katastrofer" det drejer sig om - det er jo fra det simple til det enormt komplicerede, alt overskyggende (som du giver eksempler på).

På en lang række punkter er det manglende forståelse og ledelse i de enkelte tilfælde: "hvad gør vi hvis ....". DSB-sagen er godt eksempel på manglende erkendelse af årsagssammenhæng: HVAD skal der til for at tog kan køre ?

OG, med hensyn til dit eksempel "kommunikation med befolkningen" - du mener nok "til". Her det vel forudset, at DR's FM-sendernet benyttes; mig bekendt er det forsynet med nødgeneratorer (eller de kan ret let etableres af netselskaberne). MEN, hvis nogle/mange kabelforbindelser afbrydes, kan man så stille en "campingvogn" (hedder det OB-vogn ?) og lige ved sendemasten og dens senderbygning ? Og i hele landet ?

1. november kl. 11:08
Professor i it-sikkerhed om nedbrud hos DSB: »Det er kritisk« (Version2)

Den går ikke med idealiserede krav til f.eks. leverandøren - intern eller ekstern

Eneste løsning er redundans eller backup OG en klar opfattelse af, hvad der er "mission critical".

Tydeligvis har DSB fejlet ved ikke at FORSTÅ er den der "rygsæk" bare er kritiskt OG skabe in-depth backup. DET kan IKKE tørres af på en underleverandør - uanset hvor tåbeligt denne måtte have opført sig.

31. oktober kl. 19:51
Ledende dansk valgforsker forlader projekt om e-valg i Grønland (Version2)

Naturligvis er du berettiget til at have din egen mening.

Men lige et opklarende spørgsmål eller to:

  1. hvoraf (kilde) udleder du, at der ville være tale om et internet baseret valgsystem?
  2. Hvordan forestiller du dig, at det foregår ?
30. oktober kl. 09:20
Nyt intelligent varmepumpesystem giver kraftig energibesparelse (GridTech)

Denne duplik er faglig og ikke personlig. I mit debatindlæg er jeg kritisk overfor de almindeligheder som journalisten vælger at bringe i artiklen - flere fremstår efter min mening som banaliteter.

Derfor er det relevant at du skrev en fagligt funderet, læsbar og forståelig, præsentationsartikel. Den kan sandsynligvis baseres på en tegning af et hus med en varmepumpe OG de input (målte fysiske værdier og de forudsagte påvirkninger (temperatur, vind, sol), SAMT de beregnede styringsværdier som er output til styring af varmepumpen.

Nu vil alle læsere ikke som jeg have studeret reguleringsteknik på DTU. Mange vil have en naturlig teknisk/økonomisk interesse i energioptimering. Derfor stilles der betydelige krav til god didaktik og teknisk formidling i en sådan artikel. Selve reguleringsalgoritmen, som hviler på den artikel du er modforfatter på, kan sikkert i vidt omfang dorblive en black box.

Udover lænestolslæserne, så kunne artiklen måske inspirerer nogle varmepumpefabrikanter til bedre styringer end jeg har set indtil nu.

29. oktober kl. 11:21
Nyt intelligent varmepumpesystem giver kraftig energibesparelse (GridTech)

Skal vi ikke lige spise brød til ?

Der er INTET særlig genialt i de omtalte teknikker. Det er dog desværre sådan, at selv de nyeste varmepumper (jeg kender kun een retfærdigvis) har meget ringe indbyggede styringsmuligheder. Det er YDERLIGERE sådan, at ældre varmepumper (jeg kender retfærdigvis kun to) er så gammeldags, at de ikke kan opdateres med mere moderne styringsalgoritmer.

Det er dog sandaynligvis sandt, at mere smart logik, kald det bare AI, kan skabe en dynamisk (adaptiv) regulering, som har stort potentiale. Et potentiale som naturligvis bliver større når almindelige forbrugere slipper for at tænke .......

OG bare for at belyse tåbeligheder i gammeldags anlæg. Alle dem jeg kender har udeføler og en setpunkt-kurve som bevirker en passende fremløbstemperatur i forhold til udetemperaturen. Fejlen er bare, at almindelige forbrugere IKKE (let) kan forholde sig til ændringer af kurven OG derfor spilder energi og penge på standard-indstillingen.

At fremhæve, at styringen tænder for varmen så der er varmt kl.7, er under lavmålet for teknisk indsigt.

OG så lige min personlige kæphest: mange af vores moderne, og knap så moderne, tekniske apparater er skabt af fagspecialiser med skyklapper. Biler laves af gode mekanikere, varmepumper af gode smedevirksomheder. Den moderne teknologi med programmerbare styringer, og brug af bedre brugerinterfaces , har trange kår. OG samme gælder for den sags skyld en del forbrugerelektronik, som wr lavet af nørder. Hvor mange knapper har din fjernbetjening til TV ?

27. oktober kl. 15:54
Danmark risikerer at få saboteret alle sine søkabler samtidigt (GridTech)

Denne artikel er relevant i tiden, og burde være skrevet af personer dels med militær indsigt (til lands, til vands og i luften), dels med elforsyningsindsigt samt en kritisk journalistisk indsigt til at sikre god formidlingskvalitet.

Det ville være svært at skrive dækkende uden både at røbe muligheder og sårbarheder, og uden at give en potentiel deltager i den igangværende hybridkrig gode ideer.

Det er tilsvarende, og af de samme grunde, umuligt og uønsket at komme med et sagligt debatindlæg.

Med nogen forstand på artiklens emne vil jeg bare nøjes med at konstatere, at artiklen er meget langt fra at være retvisende og fornuftig. Den bør bare ties ihjel. Det er den citerede kilde som rammer helt forbi skiven.

14. oktober kl. 18:00
Få indsigt i dit elforbrug (Version2)

se debatindlæg #11, hvis du ikke vil lodde og programmere selv.

fungerer perfekt - sådan et HAN-modul til kr.1000,- cirka.

26. september kl. 15:39
Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først (Version2)

kritikken af varmechecken er af teknisk art. Dette er ikke et forum for diskussion af selve konceptet eller størrelsen af udbetalingerne.

20. september kl. 21:07
Energistyrelsen: Forhøjet risiko for mangel på strøm (GridTech)

Hvis det går så galt, at vi skal have brown-outs, så vil det vise sig om de forskellige aktører har lært noget af de tidligere strømafbrydelser.

Det viste sig, disse gange, at forsyningen ikke er planlagt og udført for at kunne prioritere kritiske brugere: hospitaler, tog og metro.

Det bliver interessant om der er lavet ændringer ....

ad markedøkonomi: den "model" fælder for et frit marked, den gælder ikke i et marked, hvor forbrugerne ikke har et reelt alternativ - f.eks. skal borgerne have lys og varme. Alternativet er ubetalte regninger, og så er markedsøkonomien sat ud af kraft.

6. september kl. 21:07
MitID lever kun op til halvdelen af aftalte krav: »Det er selvfølgelig ikke godt nok« (Version2)

Styring efter bakspejlet.

Det er ikke godt nok at disse problem fra april offentliggøres i september (ganske vist den første, men mindst 3 måneder for sent).

Det pres, som synliggørelse medfører, skal være umiddelbart. Så rapporten for august skal vi se senest 15. september - ikke ?

1. september kl. 16:39
Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først (Version2)

Udbetaling af Varmechecken er fundamentalt set et it-projekt, hvor de ansvar lige / udførende ikke har overholdt de mest simple regler for it-projekter:

  1. hvis nogen kan dø af det,
  2. hvis det vedrører mange mennesker
  3. hvis det har stor bevågenhed (politisk eller presse) så kræves særlig omhu og tilgang.

Dette projekt opfylder to kriterier.

Hvad kunne man så have gjort, når det nu politisk set (og af hensyn til borgerne) haster ?

Den simpleste løsning havde været en stikprøve-kontrol. Udvælg ved simpel tilfældighed 1% eller 2% af identificerede modtagere (4-8.000 modtagere) OG anmod om bekræftelse af lovens tildelingskriterier. Selv med en svarprocent på 50%, så ville en eventuel høj fejlrate blandt modtagne svar indikere, at der er noget galt (f.eks. med datagrundlaget).

Og hvor svært er det at lave manuel gennemgang af 2-4.000 svar ? Den smartere it-kontrol tilfører jo endnu et fejlelement, så .....

Dette løser IKKE manglende selektion til udbetaling, men det kunne underbygge pålideligheden.

Jeg ville som it projektkvalitetschef aldrig have godkendt dette projekt.

31. august kl. 14:35
Ny forskning: Beslutningsstøttende AI i brystkræftscreening øger træfsikkerheden (Version2)

Bland nu ikke tingene sammen. Artiklen handler IKKE om screening eller ej. Den handler om eventuelle meritter ved brug af AI.

Artiklen, og efter følgende Torben Mogensen fremhæver TO forhold ved kombineret radiolog og AI:

  1. 30% produktivitetsforbedring hos de (knappe) radiologer
  2. En ikke triviel forbedret detektion (TMs kommentar).

Derfor må AI anvendelsen fremmes - med mindre gældende lov om diagnostisering (screening) ændres.

26. juli kl. 13:58
Ny forskning: Beslutningsstøttende AI i brystkræftscreening øger træfsikkerheden (Version2)

Alle medicinske forsøg har et element af etik og moral, hvilket kan medføre at et forsøg opgives, HVIS der viser sig store positive virkninger (det er uetisk og umoralsk IKKE at lade positive virkninger komme alle til gode), ELLER et forsøg opgives, HVIS der er (store) negative virkninger.

Det danske forsøg er planlagt til to år + tid til evaluering; skal vi sige yderligere ialt to år fra nu.

HVIS radiologernes kapacitet øges med 30% OG når der er mange uacceptabelt forsinkede undersøgelser, er det så ETISK FORSVARLIGT ikke STRAKS at udbrede systemet UAFHÆNGIGT af forsøget (som bør fortsætte) ?

30% er så signifikant, at vi vel ikke kan vente 2+ år på en langhåret rapport ?

26. juli kl. 10:47
Leder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk (Version2)

Statens it-råd omtales gentagne gange i artiklen, men næsten ikke i debatten.

Det er relevant at sætte sig ind i de regler, de muligheder, Statens it-råd har. Alle mulige gode, relevante, forslag nytter ikke, når det gældende regelsæt er helt urimeligt snævert og begrænsende.

Jeg har udvekslet synspunkter med dem engang. Svaret var nedslående. De er reelt magtesløse - de er et review / revisionsorgan.

To eksempler:

  1. Når deres rapport har sat et grimt trafiklys, så er det helt op til ministerium / styrelse, om og hvad de konkluderer og iværksætter. Altså ræven vogter egne gæs. Der sker ikke noget.

  2. Ved granskning af det historiske forløb, dvs. flere af disse statusrapporter, så ses det KLART! at nødlidende projekter (trafiklys) eller projekter med ny baseline STORT SET ALDRIG kommer (vedvarende) i grønt. Måske een gang, men så falder de tilbage. Så skulle man tro det kunne ændre ved styring og ledelse ? Nej, ræven spiser egne gæs. Ingen skærpet styring.

Så ja, som PHK skriver, så kan en havarikommission måske hjælpe, men hvorfor ikke skyde "ræven" og give Statens it-råd (eller noget lignende) reel magt til at overtage styringen af de åbenlyse syge projekter OG indsætte ny ledelse (eller måske lukke projekterne).

Dr er selvfølgelig, som andre påpeget, fundamentale fejl, men det er OGSÅ en fundamental fejl at beholde "ræven i hønsegården" - ny ledelse er een handlemulighed, lukning er en anden.

Projektkvalitetschef, emeritus

  • jeg har prøbet det hele, næsten.
3. juni kl. 12:29