Søren Sørensen

Ja til frivillig cykelhjelm, nej til påbud (MobilityTech)

Interessant debat. Der er nærmest diametralt modsatte meninger om cykelhjelm i Danmark og i Holland. I Holland ses selv børn uden cykelhjelm. Det Hollandske argument er at cykelhjelmen giver en falsk tryghed, som gør at man cykler mere risikabelt. Er det farligere at cykle i Danmark end Holland og hvordan ser det ud med cykeluheld og dræbte i f.eks. København og Amsterdam. Der er sikkert nogle forskere, der kan producere nogle fakta herom.

Som det fremgår bruger rigtig mange børn cykelhjelm, men hvorfor gør far og mor så ikke? - Sikkert et spørgsmål mange har skullet svare på om morgenen når cyklen tages frem til turen mod skolen.

19. januar kl. 12:12
Antallet af trafikdræbte daler: Men vi har stadig en udfordring med cyklisterne (MobilityTech)

Chancen for at en blød trafikant overlever et sammenstød med en bil er fuldstændig afhængig af hastigheden. En nedsættelse af hastighed til 30 km i byer med 20 km hvor der er mix trafik med cyklister er den hurtigste måde at redde menneskeliv. Samtidig reduceres støj fra biltrafikken. Spørgsmålet er hvad er vigtigst. Høj hastighed for biler eller sikker trafik for alle?

24. november 2021 kl. 07:30
FDM: Fint, at kommuner har muligheden, men har de også penge til ladestandere? (MobilityTech)

Gør vi det ikke mere kompliceret end det er med at få fyldt strøm på bilen? Sjovt nok er der ikke problemer med at tanke fossilt. Markedet har udviklet sig til at sikre at der er mulíghed for at tanke op indenfor rimelig afstand overalt.

Infrastrukturforvaltere af strøm til lynladere kan allerede nu se hvor tankstationerne er. Det giver mening at genbruge den infrastruktur til også at lynoplade elbiler. Der, hvor der skal fremføres mere kapacitet kan man jo starte projektet nu.

1. november 2021 kl. 10:12
Behovet for kantstensladere kan reduceres markant (MobilityTech)

Super faktabaseret indlæg. Spørgsmålet er vel om hjemmeladning og især ladestandere ved kantsten er kommet for at blive eller et overgangsfænomen indtil ladning af elbiler bliver ligeså trivielt som at tanke fossilt. Ladestandere i byer kan med fordel placeres i parkeringshuse/kældre. Herved fylder hverken de eller bilen i det urbane rum.

Over de nærmeste år vil der komme nye, mere effektive og bæredygtige batterieteknologier. Rækkevidden vil komme op på hvad vi er vant til med biler og genopladningshastighed er og vil blive en konkurrenceparameter for energileverandører. Tankstationer vil kæmpe for deres berettigelse og sikre at optankning med el sker lige så hurtig som vi tanker op med kaffe og andet som vi bruger "tanken" til. Idag skal vi stå og holde tankpistolen under opfyldning. Den spildtid forsvinder når stikket sættes i.

Ladestanderne på gaden er jo blot en tankstation hvor påfyldning tager (for) lang tid. De fleste steder skal man jo alligevel flytte bilen indenfor få timer.

1. november 2021 kl. 10:01
‘Cykelminister’: Jeg vil ikke sætte antal på, hvor mange eller hvem der skal cykle   (MobilityTech)

Det er ikke lige meget hvor meget vi bruger aktiv mobilitet som cykling. Udfordringen er blot at hvis man ikke bruger cyklen falder valget på bilen med øget CO2 udledning.

Hollænderne kører mere end dobbelt så meget på cykel end Danskerne. Ved at stimulere og prioritere brug af cykel over bil til korte ture kan vi både mindske CO2 udledning, reducere trængsel på veje i byer og ikke mindst få en bedre sundhedstilstand i befolkningen. Hver km på en cykel giver jo en samfundsøkonomisk gevinst på 8 kr. Hver Dansker skal i gennemsnit køre 1,56 km mere om dagen for at nå op på det Hollandske gennemsnit på 3km /dag. Transportministerietkan nemt regne ud hvor meget CO2, der kunne spares årlig ved at flytte 1,56 km transport daglig fra bil til cykel, samt den samfundsmæssige gevinst. (beløbene er ikke trivielle).

Her er et meget konkret mål for reduktion af CO2 fra den eneste sektor som stadig ikke formår at bidrage til at nå klimamålene i 2030: Transportsektoren.

Mål: Vi skal overhale Hollænderne og indtage førstepladsen som det land, der cykler mest.

Det er et transportpolitisk, miljøpolitisk og sundhedspolitisk kinderæg.

25. oktober 2021 kl. 10:22
Uden flere ladestandere skader vi elbilen (MobilityTech)

Vi ved alle hvor tankstationen er og de er placeret baseret på mange års erfaring. Elbiler skal også vaskes, dæktryk skal checkes, forruden skal renses, sprinklervæske fyldes op. Mennesker har brug for toiletfaciliteter og blive tanket op med mad og drikke.

Ved at placere lynladere på eksisterende infrastruktur fås i min optik den billigste løsning.

Genbruge fremfor at disrupte og nedlægge.

11. oktober 2021 kl. 08:24
Vejdirektoratet: Biler må gerne overhale i ny cykelgade (MobilityTech)

Hvis det er en cykelgade er biler gæster og skal vige for cykler. Ideen er netop at det er cyklisterne, der definerer flowet i gaden,- ikke bilerne.

Som oplægget fra Vejdirektoratet lyder er der blot tale om en almindelig vej med 20 km hastighedsbegrænsning.

11. oktober 2021 kl. 08:09
Forskere: Derfor betaler vi gerne en formue for at eje en bil (MobilityTech)

Spændende rapport fra USA. Desværre har man i USA ikke reelle alternativer til bilejerskab for at være mobil.

Enig i at en Europæisk pendant til undersøgelsen derfor vil være relevant.

Herhjemme har Danmarks Statistik vist at der er en sammenhæng med bilejerskab og mængden af tilgængelig offentlig transport inden for 500 m. fra bopæl. Er der mere end 10 afgange per time og både skinner og bus er der kun 39% af befolkningen, der vælger alligevel at eje bil, hvorimod 61% udelukkende benytter sig af mobilitet som en service. Er der ingen offentlig transport indenfor 500 m vælger 80% at eje en eller flere biler. Udbuddet af alternativer til at eje og bruge bil til al mobilitet har således indflydelse på vores "trang" til at købe en bil.

Min væsentligste grund til ikke at eje en bil er dog mere at jeg kan få fat i en delebil de (få) gange i løbet af året hvor primært cyklen og sekundært kollektiv transport ikke er praktisk. Her får jeg så mit "køre bil" fix.

27. september 2021 kl. 12:41
Baneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT (MobilityTech)

Skinner i sig selv får ikke byudvikling til at blomstre. Det gør byplanlægningen. Det er i min optik et dogme at det kun er en station for skinnebåret mobilitet, der kan kan fremme byudvikling. Hvis byen beslutter at der kan være højere byggeprocent om en højklasset BRT station så sker udviklingen der.

En andet overset faktor er at en letbane I modsætning til en gammeldags sporvogn eller BRT/bus deler byen og gaden i to.

1. september 2021 kl. 09:16
Socialdemokrater i København siger nej tak til letbane (MobilityTech)

Som det ses i Aarhus har letbanen skabt en barriere midt på vejen. Det betyder at livet i en letbanegade bliver delt midt i gaden. køres der som sporvogn kan man bare krydse vejen som før. I dag kan BRT betragtes som en moderne sporvogn. Man kan køre i blandet trafik, i busbaner og i tracé hvor der er plads nok og ikke så meget urbant "liv på gaden". BRT stationer bør byplanmæssigt være steder hvor der udvikles mest. Endvidere slipper man for de store anlægsudgifter som en letbane med kørestrøm medfører. Der er meget CO2 at spare her.

16. august 2021 kl. 08:51
Sommerens transport: Begmand til DSB, flere opladelige biler og et EU fit for fight (MobilityTech)

Det virker underligt at man kun ønsker en udbyder af mikromobilitet. På den måde begrænses mængden af mulige leverandører af ydelserne urimeligt idet de fleste udbydere er udbydere af enten cykler eller el løbehjul.

13. august 2021 kl. 10:45
Nu skal rejsekortet moderniseres: »Det er for stort, komplekst og sårbart til at tage nye og uprøvede teknologier ind« (MobilityTech)

Brug af kontaktløse kreditkort bruges som eksempel på prøvede teknologier. Det er ikke det bedste eksempel. TFL var first mover på at implementere brug af kreditkort til at åbne for gates og betale for kollektiv transport i London. Det var ikke en nem fødsel. mindst samme risiko niveau som rejsekort projektet. Bare det at få risikodeling på plads mellem TFL og Mastercard/VISA var en kæmpe udfordring og fast tema på konferencer en del år. Men enig i, at mobilen er fremtidens platform. Her findes der faktisk landsdækkende check ind check ud systemer i drift. Trafikselskaberne bør i samme ombæring sikre at folk, som ikke har råd til at købe et månedskort i et hug, kan få samme rabatter som andre. Det skal ikke være dyrere at rejse kollektivt fordi du kun kan betale kontant eller købe en billet af gangen. Her er kontobaseret billetsystem med loft på daglig, ugentlig og månedlig rejeseforbrug en farbar vej.

5. juli 2021 kl. 09:44
‘Hundeører’ holder hastigheden nede i Aarhus (MobilityTech)

God og illustrativ artikel om effekten af "hundeører" til at nudge hastigheden ned i Aarhus. Forstår dog ikke argumentationen med at lokale sænkninger af hastighed skulle være mere forvirrende for bilister. Det giver jo ingen mening at ræse med 50 km i timen i de kvarterer, der er illustreret. Her ville 30 km være mere passende. Bilister har forbavsende godt styr på hvornår der må køres 110 og 130 på motorvejen ;-) For mindre veje kan gennemkørsel forbudt eller cykler/gående har fortrinsret være gode redskaber til at få bilisters adfærd tilpasset bybilledet. Der går og cykler langt flere selv i Aarhus eend der kører bil. Hvorfor indrettes trafikken mere efter biler og ikke personer? Iøvrigt er det lidt svært at se fordelen for cyklister med hundeørerne - men der er måske gjort forsøg med det også?

7. april 2021 kl. 11:55
Med 30 km/t mod færre trafikdræbte i EU, en dødfødt trængselsafgift i København og krav om miljøzoner (MobilityTech)

God debut for sammenskrivnning/overflyvning af de aktuelle transport emner.

Sjovt at se førs,t at det nye trængselsafgiftsforslag bliver forkastet uden behandling. Effekten er ellersr en mindre forurening svarende til 20.000 tons CO2 om året. Reducerer også partikelforurening, trafikstøj m.m. i København og Frederiksberg.

Derefter efterlyser Frederiksberg og Københavns kommune tiltag til at mindske luftforureningen i København bl.a. ved miljøzoner for personbiler og andre tiltag.

Interessant hvis transporteksperter fik samme gennemslagskraft på politiske beslutninger som epidemiloger. Så ville der være 30 km zoner, miljø og trængselsafgift inden sommer 21. Samtidig ville mange forretningsstrøg blive gå/cykle gader og forretningerne ville sælge mere. Når trafikstøjen forsvinder bliver lejlighederne på de førhen trafikbelastede gader mere attraktive. Der bruges milliarder på at mindske dødelighed ved Corona. Men indbyggere i hovedstaden dør for tidligt grundet luftforurening fra biler. Den samfundsmæssige effekt er høj grundet hospitalsbehandling. Sygdommene udmønter sig typisk i luftvejene - iøvrigt samme kategori som Covid19 patienter. Ville det ikke være rimeligt at sygdom grundet menneskeskabt lufforurening fik samme bevågenhed som Covid19. Begge sygdomme kan ramme alle - især i byerne.

19. marts 2021 kl. 10:59
Forskere: Supercykelstier fortjener en større bid af infrastrukturplan (MobilityTech)

Når man ser tallene og prioriteringen virker det absurd at cykelsti ikke er en integreret del af ethvert vejprojekt i riget fremadrettet. Vi skal alle samme vej og cyklen er supervision for bedre helse og bedre klima.

17. marts 2021 kl. 08:42
Årets mobilitet: Flere biler i stikkontakten, armlægning med politiet og et hårdt slag for mikro-mobiliteten (MobilityTech)

Hvad driver færdselspolitiets fodslæbende tilgang til at øge sikkerhed og kvalitet for den bløde færdsel? I et urbant miljø kan de bløde trafikanter være de fleste. Hvem er færdselspolitiet politi for? Biler eller personer? Ser ingen som helst grund til at politiet skal sætte nedre grænser for hastighed. Det må være et lokalt politisk styret anliggende. Måske Færdselspolitiet skulle ønske elcykler til jul som tjenestekøretøjer i byer, Så er det nemmere at mærke pulsen i den urbane mobilitet.

Tak for endnu et godt MobilityTech år til Christian G. T.

21. december 2020 kl. 10:49
Med inspiration fra Holland vil København sikre lettere adgang til metroens cykelkældre (MobilityTech)

Har fundet cykelkælderen ved Frederiksberg metro. Fin rullende rampe men der informeres ikke om formålet. Nogen kunne forsøge at cykle ned ad rampen. Dejligt varmt i cykelkælderen og dermed fremmende for uvedkommende ophold. 2 personer holdt "møde" . Ingen tegn på sikkerhedsfremmende tiltag. Lugt af urin. Parkeringskælder passer ind i flow til Metroen, men ikke for adgang til Frederiksbergcentret og CBS. Ved ikke hvor mange der bruger cykel til og fra stationen. Som forholdene er nu kommer min cykel ikke ned i cykelkælderen v. Frederiksberg metro. Det er tryggere at parkere på gadeniveau.

16. december 2020 kl. 09:05
Luksuriøs parkeringskælder til cyklister står tom: »Det er et mysterium, hvorfor ingen bruger den« (MobilityTech)

Frekventerer området på cykel men har ikke opdaget cykelkælderen. At ændre cykelparkeringsvaner er hårdt arbejde. Vi er vant til at stille cyklen hvor vi vil. Det kræver en del nudging at ændre cykelparkeringsvaner.

9. december 2020 kl. 08:38
Toyota kaster sig over delebiler og samkørsel: På sigt skal alt samles i ét Maas-produkt (MobilityTech)

Først velkommen til Kinto på det Danske delemobilitetsmarked. Der er plads til flere aktører så vi delebilsbrugere kan få et stort udvalg af biler lige i nærheden til når vores mobilitetsbehov kalder på en bil. Men er Kinto en MaaS løsning? I min optik er Kinto en delemobilitetsleverandør på linje med andre som tilbyder adgang til en bil uden at skulle købe den. Som sådan er Kinto en del af MaaS økosystemet. Skal Kinto også være en MaaS platform bør den være åben for alle delemobilitetsløsninger. Det skal væe muligt for mig at vælge at køre i en Ford den ene dag, toget den næste og en Toyota til sommerferien. Men måske er Kinto en anden form for Uber eller Lyft. En "walled garden" hvor mobilitetsudvalget er begrænset til de services Kinto selv har fuld kontrol over. Kinto, Uber og alle andre behovsstyrede mobilitetsformer skal åbne dog åbne deres mobilitetsdata med deadline den 1. december i år. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at prøve en bil igennem Kinto (selvom jeg også kan køre Toyota gennem Letsgo)

19. oktober 2020 kl. 15:22
DSB’s nye el-tog sættes i drift før tid: Nu starter arbejdet med at finde IC4’s afløser (MobilityTech)

God fremdrift i projektet nye el-lokomotiver. Tyder på god risikostyring i form af valg af gennemprøvet design. Glæder mig til at se de nye elektriske lokomotiver i den Sjællandske regionaltrafik. En anden sidegevinst er at brugere af Nørreport station vil opleve et bedre indeklima (dog IC4 er der endnu) Projekt succeshistorier fylder ikke så meget i medierne som projekter med forsinkelser men DSB fortjener en sejrsrunde når EB lokomotivet går i produktion - til tiden. Brug af standardløsninger minimerer risiko for forsinkelser og cost overrun. Glæder mig til at se hvordan DSB griber opgaven med afløseren for IC4. EB-lokomotiv projektets håndtering kan inspirere til gentagelse.

28. september 2020 kl. 10:19