Matthias Scholz

Den er vel lidt længere end 33m, eller?

Glad for en artikel som handler om noget der lykkedes. Så ... godt gået.

Den er galt på så mange måder:

1. Som jeg læser det, er det Mikkel som har opbygget ansøgningen. Jeg ved ikke hvor ofte det sker, at det er Ph.D kandidaten som formulerer opgaven, men i min erfaring er det en stor gevindst for projektet, hvis ophovsmanden er den som skal udføre forskningen. Så har man nemlig allerede gennemtænkt problematiken, kender til udfordringerne og har en første ide om løsningen. At man også har lykkets med at overbevise en fond om finansiel støtte viser jo, at man har fat i noget. At skifte denne person ud med en anden, som først skal tænke sig ind i problematiken kan ikke være bedre.
2. Medmindre man har misbrugt ansøgeren for at få penge til noget helt andet, og har allerede haft en kandidat bagved kulisserne i længere tid. I mine øjne skulle fonden trække pengene tilbage, hvis det viser sig at man bruger dem i en kraftig anderledes retning. Mikkel's fokus var aesthetiken - HLA virker som om har ønsket om fokus på teknologi. Både er relevante emner, men man har formuleret og fået pengene for noget, som man ikke har tænkt sig fordybe sig ind.
3. Som det næste viser det elendige lederevner, hvis HLA ikke har forstået Mikkels fokus under en 6 måneders ansøgningsprocess. Hvis man har sovet under denne kritiske phase, ja så duer man helt enkelt heller ikke til resten af forskningen. Tre år går som ingenting, og manglende evne til at afklare retningen mens man søger pengene kan ikke inhentes senere.
4. Til sidst er det en mærklig lovgivning. Den slags ansøgning ligner jo en smule patent sager: det er nytænkning som bliver støttet af en fond. Og så må det da være ophovsmanden, som har rettighederne til de penge, eller i hvert fald en del af det, da HLA sikkert skulle stå for en del af finansiering. Det er en anden sag, hvis det er HLA som står for ideen, har ledt efter en kandidat mens man var i gang med ansøgning, og indset under processen, at en anden ville være mere egnet til at udføre forskningen.

Men det her lugter efter "hijacking" af en ansøgning for at gennemføre noget andet man har ønsket sig.

Og det er elendig.

1. Tak for kommentaren angående evolution.

2. Og nej, det her handler ikke om at vindfarme er farlige, men at dem som bedriver dem er faktiskt ansvarsfulde, i modsætning til olieindustrien. Og nogle af de "accidents" kan være skæbnetunge:

https://www.audubon.org/magazine/spring-2018/how-new-technology-making-wind-farms-safer-birds

Og at man måske kan forhindre det med nogle enkle, kortvarige tiltag, det taler jo kun endnu mere for vindenergi.

For mig handler den grønne omstilling ikke kun om CO2 udslip og olie mod elektrificering, men om vores holdning til naturen. Og alle, som vil gøre en ekstraindsats, de får mit støtte.

Ok. Dårlig formuleret fra min side.

Selvfølgelig forstår jeg hvordan evolution fungerer. Det jeg ville påpege var at det kan blive meget selektive: at det bliver arter som er genetiskt bygget til at kunne håndtere vores teknologi, og andre som kommer aldrig at håndtere det. Se bare hvad vores monokultur har gjort.

Og jeg forstår hvad deres projekt går ud på - at håndtere den kortvarige situation når trækfuglene kommer forbi. 2-4 dage af året. Jeg kan sagtens forstilel mig, at vindparkerne udnytter de samme gunstige vindforhold som fuglene bruger for at spare på energi. Og så står der pludslig sådan noget stort som man ikke har mødt før. Og det virker gennemsigtig.

Og nogle enkelte hit kan bare være alt afgørende, pga de arter som bliver ramt. Se denne her:

https://www.audubon.org/magazine/spring-2018/how-new-technology-making-wind-farms-safer-birds

Og jeg jo også enig i at det er forsvindende lille tal i forhold til olieindustriens miljøimpakt. Men jeg er glad for at den grønne industri vil gå hele vejen.

Hvad ville i sige til sådan et overskrift: "Each year, silent e-cars kill 100 persons in Denmark. A pilot study now adds artificial sound to prevent accidents." Nåååå, de kan da bare dø. Så kan de lære det og ikke lænegere formere sig. Dem som er tilbage de har forstået hvordan man lever med de nye grønne teknologier.

Men den er jeg ikke sikkert på: når du kører på motorvejen, så kan man observere hvor smart krager opfører sig og hvor tæt de kommer på trafikken, fordi de har styr på det. De er jo bekendt som meget intelligente fugle. Og man ser så godt som ingen af dem ligge i vejkanten.

Til gengæld ser jeg hvert år store mængder af døde rovfugle længs motorvejen. De fungerer bare anderledes.

Jeg er sikkert på, at de arter som lever hele tiden i nærheden af møllerne, de tilpasser sig. Måger feks er jo næsten lige så vovende som krager. Men når det kommer til møller og trækfugle så kan jeg sagtens tænke mig at de rammes, fordi de kommer bare forbi en-to gange om året. Og de kommer måske aldrig at regne med møllerne. Deres fokus er et mål i det fjerne, ikke livet omkring møllerne.

Nu har vi jo haft mere end 100 år med landveje og bil: har dådyr, vildsvin og har lært hvordan man undgår dem? Nope, og derfor har vi elgtesten til nye biler.

At man har et større problem, som man ikke gider at gøre noget ved (katte > fugle, den svinende olieindustri) betyder ikke at man behøver ikke løse andre problemer.

Plus at der er en betydelig forskel om vi taler 100 småfugle eller feks 100 rovfugle eller storke.

Og hvad er der så galt med at skrue ned i nogle dage, hvis det løser problemet? Jeg er sikkert på at vi kunne undgå en hel del trafikdrabte dyr i Danmark, hvis flere ville køre mere "defensivt" og skrue en smule ned for hastigheden. På de fleste strækninger som jeg kører (200 km) giver en reduktion fra 130 til 110 km i timen (hvor man ellers må køre det) en lille tidsforskell på 10-15 minuter, en brændslebesparelse (for vores bil) på 3-4 liter / 100 km, en meget mere afslappet kørsel og muligheden for at agere mere forudseende. Hvorfor skal vi altid haste og kun tænke på os?

Og nu er det jo et ingenieurs medie: hvor mange af os bliver plaget af langsomme computere? Hardwaren er blevet så meget mere kraftfuld og alligevel drøjer systemerne ... fordi sloppy programmering, dovnhed (trække alle mulige biblioteker ind i sit eget makværk, fordi man gider ikke tænke over og bruge tid på at løse et lille problem selv), og fordi "de andre gør det jo også". Forstille jer, alle små værktøjer som kører samtidig ville bare være en smule mere optimeret og udviklet med tanken om, at man jo ikke er alene.

For resten så har vi fire katte men vi har også høns. Kattene er arbejdsdyr og skal holde rotterne væk og begrænse mus i stedet for os at sprede gift. Men hønsene og deres haner styrer gården (inklusive kattene) og vi har et blomstrende fugleliv omkring dem. Og vi beskytter deres reder. Vi kan ikke styre det hele men bidrage på vores måde til at øge og opretholde biodiversitet.

Så jeg er glad for, at den industri som jeg støtter vil gør det endnu bedre. Måske det virker alligevel ikke, men jeg synes det er forsøget værd.

Lad "Darwin" klare det problem

Er det sarkasme? Ellers ville jeg bare påpege at del af trækfuglene er feks rovfugle som kommer til norden for at yngle i vores områder.

Og der var en tid vor Darwins "top of the evolution" (sarkasme os) syntes at de rovfugle spiste for mange af vores fasaner (som jo ikke bor her naturlig) og derfor begyndte man med at ydrydde rovfuglene så vi kunne jagte dem alene. Så var der ikke længere en naturlig fjende til feks skarven, og så spiste den bare løs på fiskebestandene, som vi jo også er dygtig til at nedbringe. Og hovsa - så vognede vi næsten uden fisk.

At opretholde den balance i naturen og beskytte arterne fra vores teknologi er lige så vigtigt som grønne teknologier i sig selv. Og hvorfor ikke skrue lidt ekstra ned i forbruget på de gældende dage, for at understøtte den initiative?

Hvor ofte kører en lastbil mere end 150 km. ud på en dag i Danmark?

Det er rigtig og derfor fokuserede Volvo også først på lastbiler til de korte router. Det problem er nemmest at løse og ville reducere særdeles meget belastning i byområder.

Der findes en del træsorter som har naturlig modstandskraft, selv om de bliver udsat for vejret.

Egetræ, lærketræ og robinie er træsorter som klarer sig udmærket uden kemi. Robinie og ege kan man enda bruge i kontakt med jord, men det gør selvfølgelig at materialet brydes hurtigere ned. Vi har lige sat et vildhegn op med stolper af robinie - regner med 20-30 års levetid.

Så længe facaden får luft forfra og bagfra og ikke bliver malet med lak som indelukker fugten, kan lærke facader klare sig sagtens i mange mange år, 20+. Facaden bliver vådt men tørrer hurtig ud igen og på den måde kan svampe ikke begynde deres arbejde.

Det bliver gråt med tiden. Hvis ikke man ønsker det, kan det behandles feks med trætjære som udvindes af træ: giver træet en gylden, rødelig farve, giver en vandafvisende overflade men er åndbart.

Kort sagt er der ikke noget i vejen med at bruge træ hvor det kan blive fugtig/vådt. Men man skal vælge de rette træsorter til opgaven. Og selv når træet skal skiftes ud - hvis det er ubehandlet, så kan det laves om til flies og bruges i parker eller havestier. Et sund kredsløb. Og hvis det forbliver ubehandlet, så sparer du også en del maling du ikke behøvede at købe i mange år.

Jeg savner lidt at artiklen belyser hvorfor man synes at citering af dansk forskning halter bagud:

• Er det fordi Danske artikler eller forksning er blevet værre?
• Kommer andre med betydelig bedre artikler og deres forskning er fremragende?
• Eller er de bare bedre at blive citeret?

Jeg husker fra min akademisk tid at nogle havde fundet på at bygge små fejl ind i deres artikler. Og så kastede sig andre over det for at rette fejlen og vise hvor god de er. Hvilket så gjorde at den oprindelige forfatters artikler blev vanvittig ofte citeret.

Et andet fenomen som jeg husker er at folk udgiver næsten den samme artikel med lidt anden overskrift i forskellige journaler og på forskellige konferencer. For dem som skal læse og sikre, at man ikke har overset en andens bedrift er denne spam-strategi spild af tid.

Jeg forstår godt, at sådan er reglerne lige nu, men har aldrig syntes at det gavner forskning, at folk bliver bedømt og belønnet af den slags index. Med mindre der kan vises korrelation mellem forskningskvalitet og stigende eller faldende antal citater.

Jo jo. Det forstår jeg godt. Reagerede kun på:

"bedre end de fastmonterede sirener vil være velkommen"

Fordelen med tekst baseret advarsler er jo at man ikke længere skal huske sirene signalerne plus man får en del mere vejledning.

Jeg ville mene at mobil netværket er teknologisk mere sårbar end de gode gamle sirener som i værste tilfældet kunne drives med en lokal generator eller manuelt (jep jeg kommer fra helt andre tider)

Problemet med, at det er svært at høre dem er nok at vi ikke længere har så mange. Eller måske der aldrig har været tilstrækkelig mange særdeles i landområder.

Men med det sagt, så kan man også med den nye teknologi sagtens havne i et hjørne, hvor ingen mobil mast får fat i dig, selv om du befinder dig i et kritisk område. Feks, mange øer er kun delvist dækket.

Jeg prøvede to gange i Firefox, kunne jo være man havde fejl indtastet, inden jeg skiftede til en anden browser. Og så bliver man i den anden browser mødt med meddelelsen at nogen har prøvet for ofte og at man skal lige vente i 29 sekunder.

Og fejlmeddelelsen i FireFox er jo "teknisk fejl". Det er feedback fra en server. Kunne man ikke lige opdatere den tekst for at fortælle, at der er problemer med FireFox? De kan jo se hvilken client man bruger.

I starten smilede jeg over problemerne som andre oplevede med MitID (så slemt kan det ikke være - virker jo ok), men efterhånden driver systemet mig til vanvid. Er enig med mange andre, at NemID til sidst var betydelig mere gennemarbejdet og stabilt.

Nu sammenlignes hunde med ulve. Holdninger styret af hykleriske følelser krydret med uvidenhed. Dyrenes stressniveau vil afspejles i pelsen.

Hyklerisk? Well well. Grunden hvorfor jeg overhoved kom til at skrive her er at jeg synes at det er hyklerisk at foreslå at andre dyr kan få det forurende mad, fordi så havner det ikke i os. Måske viser det sig en dag, at PFAS er ikke så forfærdelig som det anses nu (hvem ved), men indtil da behøver vi altså ikke videregive det bevidst.

Jeg er gerne med til at rette mit valg af ordet "stresset" - men adfærden af dyr, som ikke er flokdyr og alligevel holdes i bur og i selskab med mange andre, er altså bevist kraftig ændret. Og nu har jeg selv arbejdet med dyr i 20 år, givet en hånd med får, køer, hunde, kaniner og har selv i øjeblikket en gård med en flok fritgående høns og haner og fire "arbejdskatte" og har set min del til dyr som holdes i bur eller i stuen når deres natur er ikke egnet til det.

Men ja - vi er kommet væk fra PFAS diskussionen. Så lad os komme tilbage.

Som østtysker vokset op i den dejlige DDR har jeg min del af kropsilg erfaring med miljøbelastning: skove som lignede efterladenskaber af krig, gråt og uden blade/nåle, og ben som var pumpet op så man næsten ikke kunne gå bare fordi man har sat sit kanu i floden og hivet den ud igen. Jeg har også set hvordan de skove og floder kunne genrejse sig igen, men kun efter 100% stop af forureningen.

Og det er jo det det handler om. Og jeg tror helt enkelt ikke på at menneskeheden ændrer deres adfærd med mindre vi føler konskevenserne på egen krop. Indtil da handler det kun om penge. Og det er jo ikke sjældent at diskussionstrådene her indeholder "kan det lade betale sig".

Hvad koster det er rense verdenshavene igen?

Til mennesker hedder det et fængsel, og det er tilsyneladende rigtig mange mennesker faktisk glade for at bo i.

Hmm, men fængsler i vores omegne giver en toilet, et vilested, giver mulighed for at forlade cellen, mødes socialt med andre, giver i hvis grad privatsfære til den indsatte.

Som mink har du et lille bur, alle kan se ind og du ser alle, du har ingen chance for at komme ud af den inden din sidste time er kommet. Det er enormt stressende og fuldstændig mod naturen for et dyr, som bevæger sig hurtig og over lange distancer og lever for det meste solo eller i små familier. Vi kan nok være sikkert på at de ikke er glade.

Og vi skal nok til de mere grimme fængsler i visse lande for at sammenligne forholdene.

Og for at komme tilbage til PFAS: at fodre dem med "forurenede fiskedele", bare fordi vi ikke spiser dem, er lige så grusomt. Men der ville sikkert komme et ramaskrig når det viser sig, at PFAS ville ændre deres hormonsystem og ødelægger pelsen.

Jeg er forundret over, at økologisk produktion må overhovedet anvende produkter fra havet til deres produktion. Vi bruger og støtter økologiske varer i mere end 30 år og jeg ville aldrig betragte fisk fra havet som noget økologisk: alt havner til sidst i havet og dertil kommer enorme forureninger fra skibstrafiken.

At økologiske høns fik det som foder kom fuldstændig bag på mig. Men, vi har vores egne høns som kun går rundt i vores have. De lægger måske færre æg, men æggene er til gengæld guld værd.

Og nu hvor det nævnes, kan vi som et land som Danmark ikke stoppe denne minkavl? Hvem af jer ville gerne tilbringe livet i et bur? Jeg synes at hvis man ønsker med at fortsætte det, så skal man selv tilbringe resten af sit liv under de samme betingelser som det minken oplever som deres.

Når jeg læser om fremtidens jetmotorer, så er folk altid ekstatisk når der forudses en reduktion i fuel consumption med sådan ca samme størrelses orden: 20-25%.

Hvordan kan det så være at man råber hurra der og synes det er alt for lidt hvis man sparer det samme ved at undlade at flyve?

Lige nu tæller vel hver lille reduktion af CO2 udslippet. Plus at jeg ikke begriber folk som fortrækker sikkerheds kontrolle, lange køer, begrænset benplads og lange toure til og fra lufthavne, når man i stedet kan suse med en ICE fra by center til by center i behaglig miljø og udsigt over smukke landskaber.

Og det siger jeg som faktisk er vild begejstret for aeronautics. Men at være glad som ingeniør og afskrækket som passager og miljøbevidst rejsende er to forskellige ting.

Hvis lokomotivføreren ikke kan føle at der er noget så galt med den første vogn bagved lokomotivet, så er der jo ingen chance for at opdage det endnu længere tilbage i toget.

Så måske hver vogn skulle udstyres med et accelerometer som måler vedvarende uregelmæssigheder?

I gamle dage var det personalet ved sporskifter som hold øje med de passerende tog, men når alt er automatiseret så skal man også automatisere den opgave.

De to ting udelukker ikke hinanden. En af de største fejl man har gjort var at oprette skove med monokulturer for at hurtigt kunne høste store mængder af tømmer (og her snakker vi allerede om 14-15 hundretallet). Mange skove i Tyskland har nu det problem at træerne dør i stribevis fordi sygdomme og skadedyr eksploderer i den slags miljø, og de har det svært med de nye klimaekstremer.

Vi skal have blandet skov og selv skov til tømmer og andet "industrielle" materiale skal komme fra skove som har en mere naturlig sammensætning.

Men ja, nogle arealer skal forblive helt uberørt for ellers trives naturen ikke. Men jo mere naturlig skov med skovdrift der findes, desto mindre er presset på de helt uberørte oaser.