Hvad med at tale for at fremme andelsselskaberne?
Ja det vil helt sikkert hjælpe på lokal opbakning. Når først der er nogle som hører om et godt eksempel så kan det også smitte af til andre nye projekter.
Tak for listen Jens FDN #3
Listen med regler er på nogle punkter ikke urimelig. Nogle punkter kan være vanskelige men der er også måske en mulighed for "dispensation" eller "positiv vurdering". Som sagt i artiklen skal sagsbehandling op i gear men denne form for regler trykker nok mere på bremsen. Hvor der er vilje er der vej - hvis der ikke er vilje så finder man reglerne frem og så bliver det til et nej.
Man kan lokalisere de steder hvor der er højspændingsledninger der krydser en motortrafikvej eller en motorvej (eller en trafikeret hovedvej). Netop der er der relativ let adgang til en form for net tilkobling og der er et støjniveau som (ofte) overdøver vindmøller's støj. Disse kryds findes i alle kommuner i DK. Nogle/mange vil være med gode forhold til vindmøller og enkelte vil ikke kunne bruges. Der vil ikke være nær så mange lokale protester fordi der i forvejen er en vej med køretøjer der larmer mere end vindmøllen vil gøre. Ligeledes vil et mindre område omkring disse veje ofte tilhøre myndighederne, så man skal kun tilkøbe lidt ekstra jord for at finde tilstrækkelig plads.
Ja - det har du da helt ret i - det var lige overset at det kun tæller for 0 - så det er derfor tommel ned vokser i antal...!!! :-)
Import varer bliver (meget sandsyneligt) i fremtiden omregnet til CO2 tal som vi måles på i DK. Eksport af Grøn Brint kan på samme vis omregnes til CO2 tal som så kan modregnes i den samlede CO2 belastning for hele DK. Det kan vise sig at være en rigtig god ide med eksport af grøn Brint. Dermed kan vi i DK med ro i sindet forbruge de varer vi har adgang til i dag.
Tak for dit svar, Michael R. Det er lidt underligt for os udeforstående, at EU på den ene side forlanger at alle offentlige bygninger i hele EU skal etableres med solcelle anlæg og på den anden side ikke tillader Netselskaber at sikre deres elnet med batteri-teknologi. Hvis dette ikke sidestilles med "handel med energi", fordi det sælges jo ikke til én kunde med distribueres derimod til alle kunder på det net der har kapacitetsproblemer, så kan der åbnes/tillades at sikre el-nettet aktivt i nogle områder. Netselskaberne (som er kunde-ejede i DK) kan derved spare eller udsætte mange effekt opgraderinger, der ellers kan være pænt dyre.
Kan vi ikke få de danske politikere til at underkende de EU-regler du henviser til, således at vi ikke har de tåbelige regler at slås med? Et aktivt styret distributionsnet bør ikke være underlagt el-handels-regler når nu det har til formål at sikre stabilitet og økonomi til alle el-kunder.
Hvorfor stille dette krav til de 2-3 største el-leverandører i et område.
Fordi det er lettere at etablere og styre ved 1, 2 eller 3 steder i stedet for mange små producenter. Men i princippet kan 100-200 små producenter også styres over internet som en samlet pakke.
Vil det så ikke være oplagt at placere et batteri med lader+aflader lige netop der hvor der er risiko for at energi løber den forkerte vej? Dette er ved at være kendt teknologi, så prisniveau må også være på vej nedad....! Der er jo nok relativt få timer hvor der skal/kan oplades og så kan der efterfølgende aflades over mange timer. Ligeledes kan man "kræve" at de 2-3 største el-leverandører i området tilbyder denne form for batterilagring for at "skåne" (eller sikre) elnettets fulde funktion.
Hvad med at starte med halvdelen? a. Man bestiller en bil til at ankomme på et bestemt sted til et tidspunkt - bilen kører selv på den måde som den nu i dag kan. Der er ingen person i bilen, så de mindre uheldigheder som en passagerer vil kunne opleve bliver ikke opdaget. Dog vil eksterne hændelser kunne læres på normal/kendt vis. b. Bilen bliver derefter overtaget af en chauffør som kører sin rute efter en simpel route-planner og med simple sikkerhedsfunktioner. Bilen lærer på denne rute hvordan en chauffør opfører sig og hvad den/de møder på vejen. Derved lærer bilen om adfærd på sidste halvdel af ruten. Både de gode måder at køre på og de rådne måder at køre på,- så der skal efterfølgende sorteres så loven overholdes.
På sigt vil de lære flere og flere måder for korrekt opførsel, som også kan lokaliseres til et regionalt område (der er jo forskel på Bangkok og Bjerringbro).
Det fremgår ikke af artiklen/synspunkt om årsagen er en afgift pålagt 2G biodiesel men blot at affald presses ud af markedet af 1G typen på grund af pris. Naturligvis skal 2G have lige vilkår på markedet,som minimum. Fordi 2G er langt at fortrække frem for 1G, mest fordi det optager jord som kunne være brugt til mad. Men hvis 2G skal have nedsat afgift, så bør det jo afvejes i forhold til 1G og de fordele det giver samt den pris de forlanger.
Spændende udvikling.
Når første plan bliver klar i 2023 så bliver er interessant at se hvor mange "redundante naturgas-rør" der kan "genbruges" til brint. Der er jo en del strækninger som har cirkulære forbindelser og disse kan opdeles således at den ene halvdel (måske) kan bruges til brinttransport, hvilket dermed er et alternativ til at nedlægge nye rør. Måske et emne til den næste artikel om brinttransport.
Når nu der findes en alternativ konstruktion som ikke benytter SF6 gas så vil det være ønskeligt at endemuffer med SF6 udfases inden de fejler. SF6 er en klimagas der belaster med en faktor 22.800-23.500 CO2 ækvivalenter. Så det er virkelig noget skidt at lufte ud i det fri.
Det ser ud til de har en både god og simpel proces.
Hvis de en dag skal finde flere kilder til lignin, så kan de besøge alle de store papirværker i Sverige og andre lande. Der har de lignin i både spildevand og en slags pulb eller restprodukter. For nogle er det et problem at rense for lignin, så de vil nok blive glade for at slippe af med det. God fornøjelse.
Spændende at de går igang med ny teknologi på flere fronter. Spændende at de går igang med sikkerhedsgodkendelser helt fra bunden. Spændende om de kommer godt i mål. Det kan godt blive stort når det er lykkedes for dem. God arbejdslyst.
De fleste ladestandere er ikke forberedt til kortbetaling og vil derfor skulle udskiftes for at kunne tage kort.
De skal ikke nødvendigvis udskiftes - blot opdateres. Der er ikke langt fra en RF-id TAG som bruges i dag til et trådløst ur, trådløst visa kort eller trådløst master card.
- En simpel kort registrering og en regning sendes til kortudsteder/kortholder.
- Er kortet registreret som stjålet, spærres det efter den første opladning.
Som kunde eller turist vil jeg gerne kunne betale med kreditkort således at jeg ikke skal have 4-7 forskellige brikker.
anbefaling 1: hvorfor først ved et forbrug over 4.000kWh
Dette er jo historie. De 4.000 kommer fra el-varme tilbage i 1970'erne. Det går nok hen og bliver til en politisk mærkesag! Hvilken politiker vil/tør foreslå at nedsætte grænsen fra 4.000 til 3.000 kWh/år?
Hvis vi er mange der skal skifte til mere el, så er det nok her der er grønne point at få. Men skattekassen får mindre.
stripper data-lederne og dermed kun kan lade med 5v 2 amp
Ja - det var meningen at kunne lade via USB-C og ikke have data forbindelse. Jeg ved ikke om man kan hæve effekten på en data-sikker måde, men ellers bliver det jo ved den effekt som er til rådighed uden data kommunikation. Hvis der er behov for mere, så er det jo via 230 V adapter.
Alle enheder skal oplade via USB-C i 2024!
Det står så tydeligt som det næsten kan gøres fra EU Parlamentet. Netop et offentligt tog bør da følge den type retningslinjer.
Jeg foreslår at indsætte to USB-C stik sammenbygget med de to 230 V stik imellem de to stole.
Se evt. dette link:https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20220413STO27211/usb-type-c-bliver-universaloplader-ved-udgangen-af-2024
Det er jo også helt rigtigt - vi skal kigge fremad og se hvad udviklingen kan føre til. Sikkerhed i sig selv under drift er allerede forbedret ret godt i nye typer a-kraft og bliver endnu bedre. Man kan måske en dag sammenligne et a-kraft værk med en lufthavn og risiko i det niveau.
Hvis a-kraft affalds halveringstid har udsigt til at lande på under 100 år, i stedet for måske 3.000 år,- så vil det helt sikkert få en del politikere til at ændre mening. Der er udviklet nye teknikker til oparbejdning af a-affald og der er teknikker til genbrug af a-affald på andre værker, så måske vi en dag vil kunne brændsel så henfaldstider kommer under 100 år og dermed undgå de voldsomt dyre slutdepoter. Men ... dette sker nok ikke inden for de næste 10 år.
Cobolt bruges også til afsvovling af olieprodukter
Det ved jeg da godt - og Kobolt kommer også som sideprodukt når der indvindes kobber ..... men det er der pænt mange andre der ikke vil godtage når der skal produceres Li-Ion batterier - og dermed om el-biler skal bruges eller ej.
Allan Slot