Der er støj, men vi kan ikke ensrette energien, og bruge den til noget.
Det kommer vel an på betydningen af ordet "udnytte". Jeg vil jo mene, at din computer hele tiden udnytter de virtuelle partikler (ellers ville halvlederne ikke virke). Solbriller med metaloverflade udnytter vel tunneleffekten, til brugernes tilfredshed? Og sorte huller "fordamper" via Hawkingsstrålingen pga vakuumfluktuationerne.
Hvad der sker med universet på langt sigt? Who knows? Hvem ved om vi formår at få skabt et nyt Big Bang, så vi kan "hoppe" på et nyt univers. Det kan også være, at multiversmodellen holder, og vi lurer en måde, hvor vi kan komme til et nyt univers, når vores eget bliver for kedeligt.
Men i virkeligheden er det jo et lidt filosofisk problem i et liv, hvor vi selv dør indenfor tidshorisonten 100 år...
"Men disse er altså virtuelle, de er ikke rigtige partikler."
Hmmm, i feltteorien er partikler vel altid sekundære. I den forstand kan man vel diskutere, om "rigtige" partikler er mere "rigtige", end virtuelle partikler er?
I øvrigt et spændende forsøg (hvis det da bliver udført).
Spaltningen af H2O bliver åbenbart langt mere effektiv når det kan gøres ved temperaturer i underkanten af 1000 gr. som de arbejder ved.
Ja, høj temperatur elektrolyse virker. Dels fordi det hel går hurtigere ved højere temperaturer (større strømtæthed), dels fordi virkningsgraden øges, men også fordi en del af energien så kan komme fra varme.
Det er også derfor Topsø storsatser på soec, og derfor verdens største elektrolysecelleordre nogensinde (500-5000 MW) er gået til Topsø, på trods af, at deres fabrik til produktion af soec endnu ikke er bygget: HT-elektrolyse giver så store fordele, at progressive aktører bare vil have det. https://www.rechargenews.com/energy-transition/topsoe-wins-world-s-largest-ever-hydrogen-electrolyser-order-in-5gw-green-ammonia-deal/2-1-1299119
Jeg kender ikke de japanske forsøg, men tænker egentligt umiddelbart, at det virker mere oplagt at bruge spildvarmen fra PtX til elektrolyse, end varmen fra en reaktorkerne på et atomkraftværk.
Dette kan vel selv de smarte fyre hos CIP ikke bortforklare.
Der er ikke noget at bortforklare. At der er et backup-behov ved vind og sol ved alle. Men CIP's model løser sådan set selv problematikken med backup.
Der er ingen grund til at opfinde brintforbrug, når Europas største producent af varer, som ligger lige ved siden af os, allerede har et stort brintforbrug, som vi kan eksportere til.
Helt så enkelt er det nu ikke, da soec-celler kan bruge overskudsvarmen fra PtX til at supplere el som energiforsyning. Så vi får den samlet set mest effektive energiudnyttelse (og dermed færrest vindmøller), hvis vi samtænker vindmøller, elektrolyse og øvrig PtX. Topsø har eksempelvis beregnet, at man kan producere ammoniak med 87% virkningsgrad (el -> øvre brændværdi), hvis elektrolyse og ammoniakanlæg placeres samme sted.
Problemet her er, at al det tyske og hollandske elektrolyse befinder sig langt fra vindmøllerne, så vi er nødt til at transportere brinten rundt. Medmindre vi altså får flyttet brintforbruget ud til havvindmøllerne, så PtX foregår på energiøer. Det sidste må være den foretrukne løsning, i det omfang det er muligt. "Problemet" her er, at når brintrørere først er der, er den marginale omkostning ved at sende brinten i land minimal, hvilket jo nok er en af årsagerne til, at CIP så gerne vil have os til at rykke nu. Det her handler blandt andet om CIP's forretningsmodel vs. den bedste energiudnyttelse. Men Holland og Tyskland jubler naturligvis over CIP's forslag: De har allerede for længe siden meldt sig som strategiske importører af brint.
I COWI's oprindelige beregninger af energiøer antog de i øvrigt 5% energitab fra vindmøllerne til land...
Der er brug for Ø 1000 rør til Tyskland.
CIP anbefaler 48" rør til brinttansmission
Nej, Niels har ikke ret.
Den CO2 besparelse, som der skal godtgøres for ved at producere grøn brint, er den CO2 udledning der ville have været, hvis man var fortsat med grå brint (konvertering af naturgas).
I har begge ret. Du har helt ret i, at det er skyggeprisen på CO2, som er afgørende for investeringsøkonomien. Helt konkret forventer CIP en brintpris på omkring 20 kroner pr kg, hvilket er 5-6 kroner dyrere end brint fra naturgas.
Men naturgassen til 1 kg brint udleder 11 kg CO2, så ved en CO2 skyggepris på 500 kroner pr tons bliver den grønne brint konkurrencedygtig med den "sorte" brint. Alternativt kunne man forsøge at indfange CO2 fra naturgassen til andre formål, men det kræver, at man kan gøre det for under 500 kroner pr. tons, før det bliver konkurrencedygtigt med den grønne brint. Det kan man ikke med dagens teknologi.
Niels har til gengæld ret i, at CO2-afgiften først betales, hvis der udledes CO2.
I første halvår 2022 ydede danske+tyske+hollandske + belgiske havvindmøller i gennemsnit 5013 MW varierende mellem 8 MW og 12360 MW.
Jeg prøver lige igen: CIP lægger på til en samlet kapacitet af vind+sol, som er 20 gange større end backupbehovet. Der vil altså kun blive behove for backup, når vind og sol tilsammen producerer mindre end 5% af dees peakproduktion. Det kommer til at give et meget lavt behov for backup.
Med 51 GW elektolyse, og virkningsgrader som viser, at CIP regner med, at hovedparten bliver soec, vil sofc i sig selv give omkring 20 GW backup-kapacitet. Så hvis vi ikke stiller krav til branchen om, at opføre backup-kapacitet, som kan udnytte "spildvarmen" fra PtX og sofc, vil det kun blive sofc som står for backup. Det vil ikke være termodynamisk optimalt, men det har den store fordel, at vi så ikke skal bruge penge på backup kapacitet.
Dit bud om at vente på noget, som måske aldrig sker, kan jeg ikke bruge til noget. SOC kommer, og dermed er backup problemet i princippet løst, hvis CIP får sin vilje om enorme mængder elektrolyse i Danmark.
Helt kort konkluderer han at methanol og ammoniak ikke har en chance overfor bunker fuel pga. pris, energitæthed, korrosive egenskaber og toksicitet.
Det er stadig en meget inhomogen debat, hvor alle mulige aktører kæmper for hver deres mål. At der dukker rapporter op, som konkluderer, at vi ikke kan erstatte fossile brændsler, er ikke i sig selv overraskende.
Methanol er langt enklere at håndtere på skibe end ammoniak, så methanol vil blive foretrukket brændsel i den "lokale" skibstransport. Ammoniak vil derimod være interessant på de store skibe med langtsomtgående totaktsmotorer.
Det er nok værd at bemærke, at shippingbranchen selv tror på methanol og ammoniak. Her er eksempelvis en rapport om ammoniak som skibsbrændsel, hvor blandt andet Maersk, Hafnia og Alfa Laval er medforfattere: https://hafniabw.com/news/ammonfuel-an-industrial-view-of-ammonia-as-a-marine-fuel/
I https://cms.zerocarbonshipping.com/media/uploads/documents/Nordic-Green-Ammonia-Powered-Ship-NoGAPS_final.pdf præsenterer Maersk sit bud (sammen med skibsdesignere) på, hvordan er ammoniakfremdrevet tankskib i handysizeklassen bør designes.
MSC og har derimod arbejdet på designet af et ammoniakdrevet mellemstort containerskib, sammen med MAN og Lloyd's: https://www.soefart.dk/article/view/1031842/msc_i_ammoniaksamarbejde_med_man_energy
MAN sender sin ammoniakdrevne motor (dualfuel) på markedet i 2025. De forventer at ammoniak vil "overhale" methanol som foretrukket "grønt" brændsel. Artiklen er desværre bag en betalingsmur, men man kan få et gratis prøveabonnement: https://www.soefart.dk/article/view/1029385/man_sender_ammoniakmotor_pa_markedet_i_2025
Jeg vil jo mene, at branchen arbejder lidt for seriøst med det her til, at det giver mening at tro på artikler om, at vi ikke kan slippe fri af fossile brændsler i skibsfarten...
Skal vindmøller med 4800 fuldlasttimer årligt producere det med en virkningsgrad på 90%, vil det kræve 50.000 MW vindmøller
Nu har jeg skimmet rapporten. De antager 54 GW elektrolysekapacitet, 81,4 GW vindmøller plus solceller og 3 energiøer, hvoraf 2 er dedikerede brintøer. Med så meget elektrolyse sammen med så stor kapacitet af vindmøller og solceller, får produktionen af el til "traditionelt" elforbrug fra vind og sol næsten atomkraftlignende struktur, i betydningen, at der bliver et meget begrænset behov for backup-kapacitet af el.
Det giver paradoks-problemer for backup kapaciteten, fordi den vil blive brugt så sjældent, at den ikke kan forrentes. I sådan en "plan" vil man derfor være nædt til at "forlange", at udbygningen af vind- og solcellenergi betaler for tilstrækkelig backup kapacitet.
I øvrigt ligner det en yderst interessant plan.
Umiddelbart kan DK vel lave gødning
Det lyder et par tusind tænder mere lavpraktisk, at lade kløver står for gødningsproduktionen. At fylde Nordsøen med vindmøller, elektrolyseceller og brintrør, for at lave noget gødning, som kløver selv kan producere på markerne, virker temmelig Molboagtigt.
Så mon dog ikke, at brinten skal bruges til brændstoffer?
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg foretrækker, at DK selv bruger energien og bevæger os op i værdikæden. Der er jo masser af produkter, der kan betale sig at lave, hvis man har billig energi.
Når jeg laver en servietberegning, ser det også tillokkende ud. Hvis vi skal bruge 6,5 mia om året, for at kunne eksportere brint for 100 mia om året, så er det da oplagt at overveje, om vi ikke kunne spare en hel del af de milliarder, ved eksempelvis at producere ammoniak og methanol på energiøer i Nordsøen i stedet? Altså skibsbrændsler, som kan sælges lokalt i Nordsøen.
Fonden har fokus på brint til eksport og med de rette rammer, kan det resultere i en samlet produktion på 216 TWh, hvoraf de 200 TWh forventes eksporteret til en værdi på 100 mia. kroner årligt.
Skal vindmøller med 4800 fuldlasttimer årligt producere det med en virkningsgrad på 90%, vil det kræve 50.000 MW vindmøller (hvis de 216 TWh er øvre brændværdi). Så skal der godt nok mange vindmøller i den danske del af Nordsøen. Især, hvis der også skal laves andet end brint...
For øvrigt har jeg aldrig rigtigt forstået princippet om mindstemål på fisk. Det er sgu da de store, der laver små.
God pointe. Der var snarere brug for et størstemål, selvom det jo nok ville blive lidt svært i praksis...
Feks betyder fraværet af store bundlevende fisk blandt torskefiskene, bruskfiskene, havkattene, fladfisken m.fl. at der er blevet mere frit slag for alle mellemstore organismer som læbefisk, isinger, krabber, kutlinger, søpindsvin osv . Alle disse eksploderer i antal i fraværet af de store prædatorer, med en "overgræsning" af bla. infaunaen (hvirvelløse dyr som børsteorme, bløddyr, krebsdyr mm) il følge.
Tak for uddybningen. Men torsk er vel netop meget glad for stenrev, og er en af de arter man mener fremmes af stensætningen omkring havvindmøller. Ofte ses enkeltfisk at blive ved den samme havvindmølle i adskillige måneder, hvilket kraftigt antyder, at den grådige fisk fremmes af stenrev?
Jeg gætter på, at fraværet af store fladfisk skyldes overfiskning, men lærer da gerne nyt? Bruskfisk gætter jeg på især er hajer? Hvordan fremmer man dem? Jeg er helt blank på havkattene: Hvorfor er der blevet færre af dem?
Jomfruhummer, søpenne (en koral der bare ikke kan overleve bundskrab) næsten alle fladfisk - -
Tak for de gode bud. Jeg håber da, at forfatteren også selv uddyber
Det var en lodtrækning, hvor alle bud var "lige gode".
Vi kan se i de netop offentliggjorte principper for næste udbudsrunder, at Staten vil have 20% ejerskab. Det kan dels give staten ny knowhow, og dels giver det en del af gevinsten, hvis elpriserne udvikler sig uventet fordelagtige. Til gengæld kan S Staten også være en sten i skoen i projekterne.
Man kunne alternativt forestille sig CfD-betalingen som en løbende andel af elindtægten over en vis minimumsgrænse. Så ville CfD-betalingen dels ikke skulle finansieres til 6-8% afkastrente (staten har langt lavere afkastforventninger end private investorer), og dels ville det også give en andel i evt. fremtidige elpriser. Ved faldende elpriser ville CfD-betalingen derimod forsvinde, hvorved risikoprofilen ift. elpriserne falder. Det taler for et lavere afkastkrav hos investorerne, og dermed for en samlet set højere CfD-betaling til Staten.
Når det gælder andre parametre (eksempelvis biodiversitet), dækkes de måske bedst ved kravspecifikationer i udbudet? Det kunne være krav under opførelsen, krav til stenfundamenternes opbygning (for at fremme biodiversitet), krav til muslingeopdræt eller hvad der nu kan være relevant det pågældende sted?
Den mere generelle betaling til "havet" har politikerne derimod fundet en god løsning på ved, at en del af CfD-betalingen går til projekter der fremmer havets sundhed. Dermed behøver projekterne ikke have fysisk tilknytning til havvindmølleparkerne, hvilket kan være en fordel.
Interessant. Hvad plager den bløde bund? Bundtrawl?
Og hvilke arter er særligt vigtige på den bløde bund? Børsteorme, søpølser?
Misforstår jeg dig, eller...? Hvad skal man bruge ASU til på et grønt ammoniakanlæg ? Er "grøn" hydrogen ikke H2 + N2 over en varm katalysator?
I ammoniakproduktion bruger man ASU'en til at producere N.
Det må være verdens mest effektive Si-baserede solceller der menes. For både med single-junction GaAs og diverse multi-junction solceller, er man nået væsentlig hørere op i virkningsgrad. Jeg tror man er nået op på 47,6% med multi junction celler: https://taiyangnews.info/technology/47-6-efficiency-world-record-solar-cell/
Stig Libori