Hvem er de idioter, som er ansvarlige for dette endnu et eksempel på fuldstændig hovedløs digitalisering? De bør forklare sig, så mistanken om lidt rigelig smøring undervejs kan manes i jorden.

Det værste er jo at der findes næsten "of the shelf" løsninger som gør EKSAKT det samme som NemID og MitID gør til billigere penge og det eneste det i virkeligheden kræver er et CA som er drevet af staten. Det ville gøre det langt mere fleksibelt og ville være billigere at implementere i forsk. andre løsninger og det kunne også implementeres internationelt. Borgeren ville fortsat have en brik a'la NemID / MitID (også "of the shelf" f.eks. en YubiKey) og alt ville køre på helt alm. certifikater.

...og det har utallige mennesker talt højt og lavt om utallige steder men politikerne er ramt af "Not Invented Here" syndromet og danske virksomheder er naturligvis mere end glade for at genopfinde den dybe tallerken og sælge den dyrt.

Det tætteste vi har haft på en rimelig standard løsning var TDC's SikkerPost løsning fra eDag2, den hedder i øvrigt SEPO (ikke at forvæksle med SäPo det svenske PET) - det er græsseligt.

Som anden infrastruktur, så bør NemID/MitID være ejet af staten og open source, så at man osse kunne samarbejde med andre stater om at lave en fælles løsning med flere øjne på kvalitet, sikkerhed, aftestning, integration osv. Det er gjort før! Bare spørg de danske biblioteker, der samarbejder om at lave open source software til deres fælles/delte behov https://github.com/DBCDK

Jeg er ikke tryg ved 2-faktor sikkerheden i mitid. Mange (de fleste?) bruger biometrisk id som godkendelse på deres telefoner. Enten fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Dermed er meget af sikkerheden overladt til noget software på pågældende device. Den software har myndighederne ingen kontrol over, heller ikke dens kvalitet. Min egen telefon godkender indimellem håndfladen eller andre dele af fingeren. Det kan betyde, at du bare skal stjæle (eller låne) en telefon og gætte det selvvalgte brugernavn for at kunne misbruge mitid. For at opnå samme sikkerhed som nemid skal vi nu behandle vores telefoner som vi behandler vores nøglekort. Eller har jeg misforstået noget?

Oveni problemet med at MitID ofte ikke virker, så skal man bruge et Dansk pas med RIF brikke (og en telefon der kan læse denne). Ellers er der borgerservice næste. Men nu er der faktisk også ret mange i Danmark som ikke har et Dansk pas. Så for os er der kun borgerservice der er løsningen.

Det er et reelt problem (ike kun i Danmark - jeg ser det samme i Norge) at der laves digitale løsninger der ikke fungerer for:

• Pendlere med adresse i et andet land (eks. Norge, Sverige, Tyskland)
• Beboere uden Dansk pas (fra eks. Norge, Sverige, Tyskland)

Vi har alle arbejde i Danmark, betaler fuld skat og bidrager ellers til samfundet som om vi var Danske statsborgere.

Blot endnu et eksempel på hovedløs digitalisering.

Digitaliseringen - du ved, den med "fuld fart frem, hovedet under armen" - er simpelthen blevet politikeres og IT-toplederes private ka(m)pløb om kæmpebonusser og galopperende aktiekurser og svingdørskarrierer. Intet sted er der længere fokus på kerneopgaven: At skabe gode løsninger for samfundet.

Her er et par eksempler mere:"Op mod 2 millioner borgere forhindres i fuldt at bruge bus, tog og særtilbud på grund af trafikselskabernes digitale krav, siger rapport. Kan være i strid med handikapkonventionen, siger Institut for Menneskerettigheder. "https://politiken.dk/indland/art8981290/Borgere-uden-sk%C3%A6rme-eller-it-evner-skubbes-v%C3%A6k-fra-den-kollektive-trafik

" Eva Lise Bendixen har opgivet at købe DSB-billetter på nettet: »Så er jeg også fri for ydmygelsen, når jeg erkender, at jeg ikke kunne finde ud af det« Borgere forhindres i at købe Orange-billetter i skranken i billetsalget på landets stationer."https://politiken.dk/indland/art8985825/Eva-Lise-Bendixen-har-opgivet-at-k%C3%B8be-DSB-billetter-p%C3%A5-nettet-%C2%BBS%C3%A5-er-jeg-ogs%C3%A5-fri-for-ydmygelsen-n%C3%A5r-jeg-erkender-at-jeg-ikke-kunne-finde-ud-af-det%C2%AB

Hvordan får vi vendt den udvikling? De har jo simpelthen sat sig på alle beslutningsgangene, og ganske som selve digitaliseringen er beslutningsgangene blevet så altomfattende og uigennemskuelige, at dette snyltelag kan boltre sig, uden at menigmand har en chance for at gennemskue, hvem man evt. skal stemme på i stedet for at få det ændret. Hvis der overhovedet er nogle folkevalgte alternativer.

Måske er første skridt at insistere på, at Mørklægningsloven revideres, så vi faktisk har en chance for at se, hvem der gør hvad. Men netop derfor bliver den nok aldrig ændret - ikke til det bedre, i hvert fald.

MitID WWW login brugergrænsefladen er i sig selv et sikkerhedsproblem, da der spørges om brugerid og kodeord via 2 forskellige dialoger, der endvidere ser ens ud. Det vil sige at borgeren skal nærlæse dialogteksten for at finde ud af hvad dialogen beder om, hvilket giver både discoverability og feedback problemer.

Dette giver i forbindelse med MitID blandt andet ophav til forskellige sikkerhedsproblemer, som for eksempel:

• De anvendte dialoger kan forvirre borgere og giver efterfølgende avalability problemer — hvilket jeg selv har set hos især ældre borgere, og dokumenteres af artiklen.
• Grænsefladen kan imidlertid også let bringes til at lække brugerid information, der kan misbruges til et denial of service angreb på mere eller mindre tilfældige borgeres MitID adgang. Dette kan medføre at borgernes tillid til systemet forringes.

Disse problemer i forbindelse med brugervalidering har været kendt og løst de sidste 50 år, så man kan undre sig over at de usability- og sikkerheds-eksperter der (forhåbentligt) har været spurgt, ikke har reageret på dette.

Dette valg bunder muligtvis i et tidligere design af MitID funktionaliteten, der siden er blevet ændret. Man har imidlertid på det tidspunkt valgt enten ikke at genoverveje grænsefladedesignet, eller at lappe på den eksisterende grænseflade — uden fuldt at gennemskue konsekvenserne af valget.

At ændre på grænsefladen på nuværende tidspunkt kan imidlertid forventes at skabe yderligere forvirring.

Ringere sikkerhed end men NemID? Har man trukket landet igennem dette kaos, og torteret hundredetusinder af sårbare borgere i en grad, så de er kronisk stressede nu, for at opnå ringere sikkerhed? Eller er det for at opnå gyldne bonusser og overskud og statsautoriseret korruption, blæse være med befolkningen? Det burde få konsekvenser et eller andet sted.

Men hvordan gør man det, når det ser ud til at selve Nets har udviklet sig til et "single point of failure"?:

"»Fordi de har designet systemet. Hvis der ikke er nok eksperter, der hjælper Digitaliseringsstyrelsen, så vil myndigheden ikke kunne løse disse problemer, fordi de ikke nødvendigvis er eksperter i et system, der er udviklet af en ekstern leverandør, som – forhåbentlig – kender alle detaljerne i, hvordan systemet er kodet.«"

Så vi er håbløst og hovedløst bundet til Nets, og hvis Nets går ned - eller beholder alle de IT-folk, som har indsigt i systemet, ved salget - så kan vi ikke rigtigt drive MitId mere? Hvad gør vi så?

Hvem er de idioter, som er ansvarlige for dette endnu et eksempel på fuldstændig hovedløs digitalisering? De bør forklare sig, så mistanken om lidt rigelig smøring undervejs kan manes i jorden.

Måske er det erkendelsen af MitID som en dødssejler i længden, som pludseligt har givet NETS trang til at springe overbord og sælge?

DR har en god artikel i dag om, hvor amatøragtigt det hele er gennemført, og hvor hjælpeløse vi nu er overfor NETS:https://www.dr.dk/nyheder/indland/nemid-og-mitid-skal-saelges-det-er-elendig-timing

"Skal Datatilsynet håndhæve AI-lovgivningen fra EU?"

Hvem skulle ellers gøre det? Derfor er det yderst bekymrende, at regeringen har planer om at skære ned i Datatilsynet. Gad vide, hvad deres tanker er om dette? Har de en plan - udover at få Datatilsynet ned under tøflen igen, hvor de helst ser, at de bliver?

"Ligesom udkastet til loven, lægger parlamentets politikere op til et forbud mod at bruge AI til sociale pointsystemer. De går dog endnu længere end kommissionen og vil også have et forbud mod predictive policing, mod AI der tager juridiske bestlutninger, samt politiets brug af biometrisk genkendelse i det offentlige rum. "

Det er positivt, at parlamentet har blik for farerne. Men skræmmende, at Kommissionen åbenbart ikke er enige.

Det burde være sådan, at enhver AI, der indbefatter persondata, skal forhåndgodkendes ud fra meget skrappe kriterier, inden det tages i brug. Det bør ikke være sådan, at det er Klondyke, som man så efterfølgende forsøger at holde lidt styr på, når enten ulykkerne er sket, eller nogen klager over et eller andet, sådan som det helt sikkert vil blive, når man læser Løkkegaards blæste udtalelser om erhvervslivets og pengemændenes (uden tvivl BigTechs) fortrinsret fremfor borgernes menneskerettigheder.

Hvad sker der ved, at man generer erhvervslivet lidt? Det er jo hele ideen med regulering, at man bremser nogle ting, og spænder ben for andre. Ting, som det netop er bedst for borgerne, ikke bliver til noget. Så må erhvervsmanden gå hjem og græde i Mors skørter over, hvor ond verden er mod hans store planer. Det er ikke noget argument for at give ham frit spil, at regulering spænder ben for hans mest skruppelløse ideer.

Løkkegaards udtalelser peger direkte imod en Black Mirror-fremtid, hvis den linje vinder. Vi må håbe, at parlamentet holder fast.

"Skal Datatilsynet håndhæve AI-lovgivningen fra EU?"

Hvem skulle ellers gøre det? Derfor er det yderst bekymrende, at regeringen har planer om at skære ned i Datatilsynet. Gad vide, hvad deres tanker er om dette? Har de en plan - udover at få Datatilsynet ned under tøflen igen, hvor de helst ser, at de bliver?

"Ligesom udkastet til loven, lægger parlamentets politikere op til et forbud mod at bruge AI til sociale pointsystemer. De går dog endnu længere end kommissionen og vil også have et forbud mod predictive policing, mod AI der tager juridiske bestlutninger, samt politiets brug af biometrisk genkendelse i det offentlige rum. "

Det er positivt, at parlamentet har blik for farerne. Men skræmmende, at Kommissionen åbenbart ikke er enige.

Det burde være sådan, at enhver AI, der indbefatter persondata, skal forhåndgodkendes ud fra meget skrappe kriterier, inden det tages i brug. Det bør ikke være sådan, at det er Klondyke, som man så efterfølgende forsøger at holde lidt styr på, når enten ulykkerne er sket, eller nogen klager over et eller andet, sådan som det helt sikkert vil blive, når man læser Løkkegaards blæste udtalelser om erhvervslivets og pengemændenes (uden tvivl BigTechs) fortrinsret fremfor borgernes menneskerettigheder.

Hvad sker der ved, at man generer erhvervslivet lidt? Det er jo hele ideen med regulering, at man bremser nogle ting, og spænder ben for andre. Ting, som det netop er bedst for borgerne, ikke bliver til noget. Så må erhvervsmanden gå hjem og græde i Mors skørter over, hvor ond verden er mod hans store planer. Det er ikke noget argument for at give ham frit spil, at regulering spænder ben for hans mest skruppelløse ideer.

Løkkegaards udtalelser peger direkte imod en Black Mirror-fremtid, hvis den linje vinder. Vi må håbe, at parlamentet holder fast.

Tak for svar, Dennis Lerche.

Det er muligt, at jeg har en forkert forestilling om dette, men hacket beskrives som særdeles simpelt. Jeg ville jo tro, at det så er noget, der direkte springer i øjnene på sikkerhedskyndige, og at det ville være noget, sådanne automatisk ville tænke over, når de vel - som alle andre i Danmark - skulle overgå til MitId? Kan man som sikkerhedskyndig lade være med at forholde sig til de vigtige løsninger, man selv påtvinges - og da især indenfor ens eget interesse- og ekspertiseområde?

Hvis man ikke har haft til opgave at undersøge det, det siger vel lidt sig selv?

"»Hold da kæft. Jeg vidste godt, at det kunne lade sig gøre men ikke, hvor nemt det var. Jeg synes virke­lig, MitID har fejlet, og jeg synes, jeres undersøgelse viser det til UG med kryds og slange. Det tyder generelt på, at sikkerheden i MitID ikke er gennemtænkt i hele løsningen,« siger Jan Kaastrup, der er partner i it-sikkerhedsfirmaet CSIS, og som har siddet i European Cybercrime Centres rådgivende organ, til Version2."

Nu måber jeg..... Hvordan kan it-skkerhedsfirma ikke være klar over/opdage den slags, før medierne fortæller dem det? Hvordan kan man så sidde i European Cybercrime Centres rådgivende organ?

"»Men jo flere systemer og devices, man forbinder med hinanden og bringer online, jo mere eksponerer man sig selv til flanker af cybersecurity.«"

Det siger I ikke? Mon det også gælder for persondata?

nå, er det kun mig, der bruger PC/tablet??

I et målrettet DoS-angreb vil angriberen kunne kode sin bot til at medsende session cookie - og smide den væk, når login fejler, hvorefter man forsøger igen. Hvis målet er at lægge MitID ned, vil man nok gerne ofre den ekstra halve kodetime, det tager, at få sin klient til at håndtere en cookie challenge.

Hvis det havde været let at skelne maskiner fra mennesker, havde der ikke været noget behov for CAPTCHAs.

Det er ikke en fejl, det er en feature.... ~ »Det er den måde systemet virker på«

Så kan DDOS vel oversættes til DirekteDumtOgSløset når/hvis et så simpelt angreb lykkedes.

Nuvel, nu er det (nok) muligt at undgå borgerservice hvis/når ens 'simple' brugernavn bliver ramt ved at ringe til mitID telefon support.... indtil de bliver lagt ned når 'opskriften' bliver misbrugt af nogle med rigtig dårlige intentioner :ø(

Komisk-A(lie), inkompetente og dyrt betalte kommunikations folk.... Men, her går det godt (så længe det..) og så længe folk husker deres nye komplicerede brugernavn, men det er jo deres problem. (så, sælg sælg sælg mens det stadig har værdi)

Hvis sikkerheden ligger i at "vælge et kompliceret brugernavn" er #Digitaliseringsstyrelsen godt nok gået galt i byen... ALT LOGIK hænger sammen med et brugernavn som er unik, samtidigt med et "KOMPLICERET PASSWORD" og med øget sikkerhed ved digital godkendelse/certifikat ved login. Få nu det password på! Kombination øger sikkerheden med en meget høj faktor...

Det virker som en mærkelig sikkerhed når den kan omgås.

Til gengæld er det næsten umuligt for en dansker i udlandet at få MitId. Uden dansk telefonnummer og måske et udløbet pas(ældre pas) skal man ned på Borgerservice, som ikke findes i udlandet. Et nyt pas kan også være besværligt at få.